Medarbejdere til kabelopgaver på Sjælland, NCC Infrastruktur DK

Ansøg for: 2024-06-15
By: Søborg

Ansøg her

Vi søger timelønnede medarbejdere til kabelopgaver, der primært vil være lokaliseret på Sjælland.

Har du lyst til at arbejde i en enhed, som er ansvarlig for forskellige typer af kabelopgaver, herunder opgaver med højspændingskabler? Og kunne du tænke dig at arbejde i en af de førende entreprenørvirksomheder i Danmark – og i Norden?

Så bliv en del af NCC. Her kan du få en stilling med gode kolleger, et godt arbejdsmiljø og med stort fokus på sikkerhed.

Arbejdsopgaverne er bl.a.:

  • Opsætning af afspærring
  • Opbrydning af belægninger
  • Udgravninger
  • Spunsning/afstivning af huller
  • Kabeltræk
  • Opfyldning samt reetablering  

Din baggrund og erfaring:

For at opnå det bedst mulige match mellem dig, os og jobbet, er det fordel, at du:

  • Har faglig indsigt og erfaring fra lignende stilling
  • Er mødestabil, ansvarsbevidst og team-orienteret
  • Er selvstændig og i stand til at udføre opgaver på egen hånd på et godt fagligt niveau

Derudover er det en fordel, hvis du:

  • Har gennemført kurset ”Vejen som arbejdsplads”
  • Kan håndtere en gravemaskine eller en frontlæsser
  • Har trailerkort

Under alle omstændigheder er det et ufravigeligt krav, at du har kørekort, kategori B.

BEMÆRK:

NCC er en virksomhed, der stiller store krav til sikkerhed, hvorfor man som medarbejder hos os skal være indstillet på, at vi passer på hinanden, og at der derfor er krav om at bære briller og hjelm med hagerem, når man arbejder for os.

Vi tilbyder gode arbejdsvilkår og løn efter overenskomst. 

Tiltrædelse hurtigst muligt – så skynd dig at sende din ansøgning.

    Interesseret?

    Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte arbejdsleder Bo Andersen på mail: bo.andersen2@ncc.dk eller telefon 51 88 70 56.

    Er du interesseret i stillingen, så send hurtigst muligt din ansøgning og dit CV via linket. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

    Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!

    Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.

    NCC – en af de førende virksomheder i Norden


    Ansøg her