• Skejby Danske Kontorhuse
  • NNIT Domicil
  • Vallensbæk Company House

Trygge forretninger og ansvarsfulde indkøb

Alle NCC's forretninger er afhængige af, at vores kunder føler tillid til os. At lave forretninger med os skal være præget af tryghed og gennemsigtighed samt etisk korrekt adfærd fra alle parter.

Byggebranchen omsætter store mængder varer og tjenester og beskæftiger enormt mange mennesker.

Ansvaret for forretningerne og projekterne delegeres langt ud på hvert marked, hvor NCC er til stede, og virksomhedskulturen og -klimaet kan variere fra sted til sted.

Derfor spiller vores værdier og vores etiske regler en fundamental rolle, når det gælder forebyggende arbejde omkring etiske spørgsmål hos både ansatte og virksomhedspartnere.

Bæredygtig finansiering

Vi har i de seneste år set en større interesse for grønne forretninger.

Til dels i forhold til de produkter, vi leverer, men også fra aktører, som ønsker at finde virksomheder med en bæredygtig strategi.

Disse investorer har som krav, at de virksomheder eller projekter, som de låner til eller investerer i, skal have høje ambitioner på miljøområdet.

NCC indgik allerede i 2012 en langfristet låneaftale med Nordiska Investeringsbanken, som opgøres til 500 mio. SEK. Den er baseret på opførelse af energieffektive kontorbygninger inden for forretningsområdet NCC Property Development.

Vi tror fortsat, at denne del af investeringsmarkedet kommer til at vokse og være et interessant finansielt tilskud, men også en god drivkraft til at fremme en omstilling til et bæredygtigt samfund.

Ansvarsfulde indkøb

At udvikle bæredygtige og konkurrencedygtige indkøb er et nøgleområde for NCC.

Koncernens totale indkøb af varer og tjenester udgør mange milliarder kroner om året.

Foruden direkte indkøb af materialer foretages der betydelige indkøb af

  • energi
  • forbrugsmaterialer
  • entreprenør- og konsulent-tjenester

NCC har i løbet af årene opbygget et stabilt leverandørgrundlag, blandt andet ved at indrette egne indløbskontorer forskellige steder i verden.

Dette giver et tættere samarbejde med leverandørerne på det internationale marked. Et sådant eksempel er samarbejdet med Blåkläder.