• Spring flowers in the oak grove

Hensyn til miljøet

NCC har fokus på bæredygtig og værdiskabelse. Det indebærer blandt andet, at vi i hvert trin i værdikæden skal finde miljørigtige og energieffektive produkter og løsninger, som hjælper vores kunder med at mindske påvirkningen af miljøet og agere mere bæredygtigt.

At fremme et sundt og bæredygtigt samfund for mennesker og natur, samtidig med at vi skaber langsigtede, rentable forretninger, er en fundamental del af vores strategi.

I dag overskrider forbruget af råvarer og andre ressourcer vores planets egen formåen på sigt. Vi lever og agerer som om, vi råder over en ekstra planet.

I denne sammenhæng spiller byggebranchen en meget betydningsfuld rolle, da den er en storforbruger af både materialer, ressourcer og energi. For at forvandle byggesektoren til en langsigtet, bæredygtig branche, kræves der en proaktiv indsats i forhold til dagens miljømæssige udfordringer.

Som ledende aktør i branchen vil NCC være med til at fremme omstillingen og udviklingen mod et mere bæredygtigt samfund. For os handler det om at finde en balance for anvendelse af ressourcer og om at udvikle nye tekniske løsninger, produkter og arbejdsmetoder, som påvirker udviklingen i den rigtige retning. Det handler også om at bryde traditionelle måder at arbejde på og indgå samarbejde med øvrige aktører og interessenter i samfundet.

STYRING OG MÅL

I vores strategi for bæredygtighed har NCC udvalgt fire fokusområder, hvor vi ser muligheder for at opnå væsentlige forbedringer:

  • Klima og energi
  • Kemikalier og bæredygtigt materialevalg
  • Effektivisering, genvinding og minimering af affald
  • Miljøcertificering

Læs mere om vores fokusområder her