Fire fokusområder

I vores strategi for bæredygtighed har NCC valgt fire fokusområder, hvor vi ser muligheder for at opnå væsentlige forbedringer: Klima og energi, kemikalier og bæredygtigt materialevalg, effektivisering, genvinding og minimering af affald samt miljøcertificering

1. KLIMA OG ENERGI

NCC har som mål kontinuerligt at mindske klimapåvirkningen ved at reducere udslip af drivhusgasser, både i produktionsfasen samt i de bygge- og anlægsopgaver vi afleverer. En mere effektiv energianvendelse og overgang til vedvarende energi står højt på dagsordenen.

Vi foretager offensive satsninger for at mindske klimapåvirkningen igennem NCC Roads, blandt andet ved at anvende nye produkter og løsninger, som mindsker egne CO2-udslip. Med en meget større energieffektivisering og en stadigt stigende andel af genvundet materiale er miljøpåvirkningen fra blandt andet asfaltproduktion fortsat med at mindskes.

For yderligere at fremme udviklingen i mod lavere afhængighed af fossile brændstoffer, er NCC begyndt at anvende en patenteret metode, som muliggør konvertering fra traditionelt brændstof til optænding med træbriketter i asfaltfabrikken. Denne omstilling fører til en klar mindskning af CO2-udslip.

NCC måler og følger op på udslippet af drivhusgasser iht. Greenhouse Gas Protocol, Scope 1 og 2.

2. KEMIKALIER OG BÆREDYGTIGT MATERIALEVALG

Arbejdet med at udfase de materialer i byggeriet, som kan have en skadelig indvirkning på mennesker, dyr og det omgivende miljø fortsætter ufortrødent. Det er NCC's langsigtede mål at kunne opføre bygninger og anlæg, som er fuldt ud varedeklarerede og udelukkende indeholder miljømæssigt sunde og bæredygtige produkter. Det betyder også på sigt, at bygninger i højere grad kan udformes, så materialerne kan genvindes, når deres levetid er ophørt.

Foruden at tillempe de regelsæt som EU har nedfældet, blandt andet REACH, benytter vi os af forskellige værktøjer og databaser, som giver god vejledning til, hvordan man kan afvikle de mest skadelige materialer. Eksempler på sådanne databaser er BASTA og ChemXchange. Et vigtigt led i overgangen til sunde og genanvendelige produkter er at stille de rette krav til leverandørerne og at arbejde med sporbarhed gennem hele produktkæden. Et arbejde som NCC's indkøbsorganisation arbejder målrettet med.

3. EFFEKTIVISERING, GENVINDING OG MINIMERING AF AFFALD

Vugge-til-vugge filosofien hjælper os med at optimere materialeforbruget i byggeprocesserne, og dermed øge mængden af genvundet materiale successivt og samtidig mindske affaldsmængderne. Et EU-direktiv kræver bl.a., at 70 procent af alt bygge- og anlægsaffald skal genindvindes eller genbruges senest i 2020.

I flere dele af NCC er genvinding en central del af virksomheden, ikke mindst i NCC Roads og samt inden for virksomhedskonceptet NCC Recycling, som er et genvindingsanlæg, der tager imod og forædler asfalt, beton, stenmateriale, jord- og udgravet materiale samt haveaffald. På den måde skaber vi resurser, sparer energi og bidrager til at mindske vores afhængighed af de knappe naturlige råstoffer.

NCC Roads har i de seneste år også mindsket miljøpåvirkningen igennem øget anvendelse af genvundet asfalt, såkaldt granulat, under asfaltfremstillingen.

4. MILJØCERTIFICERINGER - ET VÆRKTØJ TIL STADIG FORBEDRING

Vi kan tilbyde vores kunder miljøcertificering af både bygninger, anlæg og bydele. I de erhvervsprojekter vi selv udvikler, anvender vi miljøcertificeringen DGNB og i vores boligprojekter anvender vi det nordiske miljømærke Svanen.

Inden for forretningsområdet NCC Roads har man desuden påbegyndt indføringen af miljøstandarder i stenbrud; NCC Green Quarry ™. Miljøstandarderne, som allerede er blevet indført i godt 70 stenbrud i Norden, omfatter måling og opfølgning af energiforbrug, transporter, genvinding, støj, støv og kommunikation med naboer og andre interessenter.

Senest opdateret: 04-02-2014 21:14:07