• Zenit Company House

DGNB

DGNB er en af verdens førende standarder for certificeringen af bygninger og byområders bæredygtighed. Certificeringsordningen har til formål at skabe et fælles afsæt for måling og vurdering af bæredygtigt byggeri, og tildeles i Danmark af non-profit organisationen Green Building Council Denmark.

DGNB certificeringen er bygget op om Brundtland-rapportens holistiske definition på bæredygtighed, og vurderer dermed bygninger og byområders bæredygtighed ud fra et såvel socialt som økonomisk og miljømæssigt perspektiv. Desuden er vurderingen suppleret med teknologi, proces og placering. Det betyder, at det ikke blot er fx energiforbruget og materialerne, der analyseres, men også indeklimakomfort, kunst og bygningens rumlige fleksibilitet.

DGNB vægter miljøet, økonomi og det sociale ligeligt i sin analyse (hver med 22,5 pct.). Hertil kommer også en analyse af procesmæssig kvalitet og teknisk kvalitet. Det gør bæredygtigheds-dagsordenen bredere end blot at handle om miljø og energi.

BÆREDYGTIGHED

Miljøet

Livscyklusvurdering af byggematerialer og energiforbrug i bygningen.

Vurdering af materialevalget ud fra materialernes påvirkning af nærmiljø og toksiske effekter.

Energiforbrug.

Vandforbrug.

Genanvendelse.

Økonomi

Totaløkonomi-beregninger, som tager højde for byggeomkostninger, driftsomkostninger og vedligehold af bygningen.

Vurdering af fleksibilitet for 3. parts bruger og påvirkning af bygningens værdi.

Det sociale

Luftkvalitet.

Akustik.

Visuel komfort.

Brugerindflydelse.

Bygningsstruktur og udearealer.

Adgangsforhold.

Arkitektur og kunst.