BELIGGENHED:

Retail parken ligger ved hovedindkørslen til Kolding Storcenter, på hjørnet af Vejlevej og Skovvangen. Vejlevej er et af byens vigtigste trafikale knudepunkter, og passeres på dette stykke af ca. 21.000 biler dagligt.

Retailparken har en markant synlighed mod den trafikerede Vejlevej og med Jyllands største indkøbscenter – Kolding Storcenter, som nærmeste nabo. Kolding Storcenter har 6,5 mio. årlige besøgende, og området trækker alene i kraft af det store udbud, kunder fra et meget stort opland. Der er i særdeleshed tale om det Sydvestlige Danmarks bedste handelsplads.

TILKØRSELSFORHOLD OG PARKERING:

Retailparken har en optimal infrastruktur med særdeles let tilgængelighed fra såvel motorvejsnettet som de større lande- og indfaldsveje i området. Således ligger til- og frakørsel til motorvej E20 og E45 indenfor få km.

Den centrale placering ved Kolding Storcenter kombineret med den ideelle infrastruktur sikrer butikkerne et stort kundeflow fra dag ét.

Parkering er muligt umiddelbart foran butikkerne, hvor der tilbydes mere end 200 pladser uden begrænsning.

OMRÅDET: 

Kolding Storcenter er det væsentligste indkøbscenter for hele Trekantsområdet, med mere end 120 specialbutikker, Bilka og biografer. Kolding Storcenter er Jyllands største indkøbscenter under ét tag, og er på alle sider flankeret af store boksbutikker, plantecentre og byggemarkeder. Centret og hele området er meget integreret i kundernes bevidsthed og trækker handlende fra et meget stort område - fra langt nede i Sønderjylland op til Vejle og et stykke ind på Fyn.

MULIGHEDER IHT. PLANLOV:

Kolding Retail Park ligger i hjertet af dette indkøbs centrum, på vejen fra motorvejsnettet ind til Kolding bymidte. Således med en perfekt placering for butikker til særligt pladskrævende varegrupper såsom biler, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tæppehandel, hvidevarer, møbler, køkken mv. og kan desuden anvendes til restauration og administration.

LEJEMÅLET:

I alt tilbydes 3 lejemål alle med flotte indgangspartier, der byder kunder og besøgende velkommen.  Lejemålene stilles til lejers rådighed, med en flot standard indretning, nye lofter og gulve, samt med te-køkken og toiletfaciliteter. I alt udbydes 3 lejemål, fra 639 – 960m², hvoraf de 2 kan slås sammen, således maksimalt 1.500  kan lejes under ét tag. Lejemålene fremstår i dag som tre store lokaler med ca. 6 meters lofts højde og med vareport mod gården.

BLIV NABO TIL:

Kolding Storcenter med 120 specialbutikker, biograf og Bilka, Silvan, Sengespecialisten, Jem & Fix og Daells Bolighus – der åbnede ny stor butik i foråret 2014. I området findes desuden Jysk, Bauhaus, Plantorama og diverse fast food restauranter.