På hjørnet af Teglholmsgade og Teglholm Allé, den bedst tænkelige placering på Teglholmen, udvikler vi endnu et attraktivt kontorhus: Teglholmen Company House II. Huset får en fantastisk synlighed fra Teglholmsgade, og får desuden et spændende udsyn til Teglholmskanalen og Frederiksholmsløbet på den anden side af vejen.

Huset bliver miljøcertificeret, forventeligt efter DGNB standarden.

Der er god offentlig transport til og fra Teglholmen. Buslinjerne 10, 16E, 30, 65E og 97N kører i området, enten via Teglholmsgade eller Scandiagade/Vasbygade.

Til fods kan Sydhavn Station nås på ca. 10 min. ad vej- og stiforbindelser gennem området.

I bil er der hurtig og nem adgang til væsentlige knudepunkter såsom:
  • Motorvejsnettet: 2 km / 4 min
  • Rådhuspladsen: 4 km / 6 min
  • Københavns Lufthavn: 9 km / 15 min

Parkering sker på terræn og i p-kælder, hvor der etableres op til 95 p-pladser til brug for husets gæster og medarbejdere.