cleargif_vizzit
Haslev

Haslev

Med sin placering nær motorvej og blot 45 minutters kørsel fra København har Haslev oplevet en stor tilflytning i de senere år. Det er en by i vækst, og byplanlægningen for byen lægger stadig vægt på, at borgere og gæster skal opleve byen som grøn.

Haslev ligger i smukke og rolige omgivelser midt på Sjælland, og der er ikke langt til hverken strand eller større byer. Fra Søndermarken har du en afstand på kun 20 km til Feddet ved Præstø Fjord, en af Sjællands flotteste badestrande, og blot 45 minutters kørsel til en Strøg-tur i København. En anden oplagt tur for familiens yngste vil være et besøg i Bonbon-land, som ligger godt 10 km fra Haslev.

Fra Søndermarken er der ca. 10 minutter til Haslev hovedgade, hvor du finder er bredt udsnit af butikker, banker, caféer, biograf m.m., så du behøver ikke køre langt for at klare de daglige gøremål. Ønskes et større udvalg er der blot 20 km til Næstved Storcenter.

Haslev ligger i Faxe Kommune, som har et varieret børnepasningstilbud inden for dagpleje, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og ikke mindre end 12 folkeskoler. Desuden finder du også privatskoler, efterskoler, teknisk skole, højskoler, HF og gymnasier, så der er muligheder for uddannelse i alle retninger. Byen tilbyder også mange muligheder for kulturelle oplevelser og sportsliv, og der arrangeres forskellige arrangementer som fx den årlige høstfest – desuden finder du også Skandinaviens største kræmmermarked, Det Blå marked, i byen.

Hovedkontakter

Lars Bytoft
Salgsdirektør, Investorsalg
Mobil: 4086 4602