I Nordsjællands hovedstad, Hillerød, har NCC Bolig opbygget den nye attraktive bydel Ullerødbyen, med store grønne fællesområder, søer og naturlegeplads lige udenfor døren. Her finder man Lindealléen, fire funktionelle punkthuse med velindrettede lejligheder og optimerede arealforhold.
Byggestilen er med skandinavisk inspiration, og materialerne er valgt ud fra et krav om høj kvalitet, funktionalitet og energieffektivitet. Projektet bliver opført med tæthed punkthusene imellem for at skabe den bymæssige bebyggelse.
Disse optimale udlejningsboliger ligger få minutter fra Hillerød centrum, og de forskellige boligtyper appellerer til både unge, familier og seniorer. Boligerne har et klassisk, minimalistisk udtryk og har alle altan, så beboerne er sikret en flot udsigt over det smukke landskab.