cleargif_vizzit
Århus Universitetshospital, Skejby

Århus Universitetshospital, Skejby

NCC udbygger kapaciteten til kræftbehandling på Skejby Sygehus

En nybygning på 4.600 m2 støbt i tung beton er hjørnestenen i Skejby Sygehus’ bestræbelser på at nedbringe ventetiden på kræftbehandling.

Der er tale om en in-situ-støbt bygning, hvor selve accelerator-rummets vægge og dæk er støbt i ”tung beton”. Det er den populære betegnelse for beton med en densitet på 3.800 kg/m3 i stedet for normalt 2.400 kg/m3. Den højere densitet skabes ved at bruge jernholdige sten/malm i betonen.  Den tunge beton bidrager til at afskærme personale, andre afdelinger og patienter mod strålepåvirkningen fra de kraftige acceleratorer.

Byggeplads på et hospital

Nærmeste naboer til byggeriet er et hospital i drift, men adskillelsen mellem byggeplads og hospital er effektiv, så det har ikke været nødvendigt for NCC’s medarbejdere at tage ekstraordinære forholdsregler. Søren Andersen, Senior Produktionschef i NCC Råhus Vest: - Vi er ligeså omhyggelige og forsigtige her, som vi er på alle vores byggerier.  Den eneste forbindelse mellem vores håndværkere og hospitalets personale og patienter er en lille mellemgang, så her er vi ikke stødt på de store udfordringer.

Sikkerhedslys og betonspande


Der er dog andre ting ved byggeriet på Skejby Sygehus, der har været anderledes end normalt.  – Vi har måttet installere advarselslys i toppen på vores kraner, da vi jo faktisk befinder os på en flyveplads. Flyvertaktisk Kommando betjener den redningshelikopter, der er tilknyttet sygehuset. Og den skal jo også kunne lande sikkert om natten.

 

- Derudover er der nogle helt basale ting man skal tænke på, når man arbejder med tungere beton. Eksempelvis er alt vores udstyr og redskaber proportioneret til ”normal” beton, og det skal man selvfølgelig have i tankerne, uddyber Søren Andersen.

Danmarkshistoriens største hospitalsbyggeri

Udvidelsen af kræftbehandlingskapaciteten på Skejby Sygehus er en forløber for det planlagte byggeri af Det Nye Universitetshospital (DNU), som vil være en samling af funktionerne fra det tidligere Århus Kommunehospital, Århus Amtssygehus og Marselisborg Hospital og som smelter sammen med det nuværende Skejby Sygehus. Byggeriet, som skal stå helt færdigt om 10-12 år, bliver på i alt 232.000 m2 (+ Skejby Sygehus’ 157.000 m2) og kommer i følge Region Midtjylland til at koste 9,8 mia. kr. Det bliver Danmarkshistoriens største hospitalsbyggeri.

Fakta:

  • Bygherre: Region Midtjylland
  • Entrepriseform: Storentreprise
  • Byggeperiode: 2009-2010
  • Byggesum: 23 mio. kr.
  • Rådgiver: Rådgivergruppen DNU I/S
  • Lokation: Århus, Danmark

Hovedkontakter

Hans Blinkilde
Sektionsdirektør
Hospitaler & Partnering

Tlf:39 10 39 10
Mobil:24 40 80 56

Jeg vil gerne vide mere om Århus Universitetshospital, Skejby?

Message
SEND

Også af interesse

Se referencen i pdf