Kravene til vores hospitaler ændrer sig konstant pga. udvikling i teknologi og behandlingsformer. Det betyder, at også de elektriske installationer må opdateres jævnligt. Og det skal gøres med blik for fremtidige opdateringer – el-installationer skal renoveres med henblik på fleksibilitet, så man næste gang det bliver aktuelt, kan renovere så nemt, hurtigt og billigt som muligt.
Renovering af installationer i eksisterende bygninger
Der var tale om helt nødvendige renoveringer af utidssvarende el installationerne på Holbæk Sygehus. For NCC bestod udfordringen i at identificere de installationer som skulle udskiftes og dem der skulle bevares, for at budgettet kunne overholdes mens hospitalet var i drift.
Samtidig var ombygningssagen projekteret flere år tilbage i forbindelse med nye tilbygninger til hospitalet. Det medførte løbende omprojektering for tidssvarende el installationer.
Komplekse installationer
Der var tale om komplekse installationer til eksempelvis patientkaldeanlæg, udligningsforbindelser for EMC og medico, installationer til tavler og belysning, samt sengestuepaneler m. luftarter (co2, o2). Derfor blev der hyret fagentreprenører ind til de mest teknisk specialiserede opgaver.