Hensyn til brugerne
NCC vandt opgaven – fordi vi er skrappe til at bygge, mens bygningen er i brug. Vi er lidt stolte af vores stilladssystem på opgaven, fordi det ikke dækker for vinduerne, mens vi bygger ovenpå. Og de nye etager - 6., 7. og 8. sal - bliver til, uden at NCC’s bygningshåndværkere skal ind i bygningen og på den vis forstyrre roen. Byggeri er jo larmende, men vi gør meget for at genere brugerne mindst muligt, forklarer Palle Bjerre Rasmussen, sektionsdirektør i NCC Vest.
Patienthoteller er interessante bygninger, fordi vi i NCC skal bruge vores ekspertise i kommunikation og afveje hensynet til patienter, der bor der med støj og f.eks. støv. De kompetencer, skal vi også bruge, når vi skal i konkurrence om at få lov at bygge supersygehuse de kommende år, så vi er meget glade for at have vundet.
Fakta:
- Bygherre: Region Syddanmark
- Entrepriseform: Hovedentreprise
- Byggeperiode: 2009-2010
- Byggesum: 40 mio. kr.
- Rådgiver: Grontmij Carl Bro A/S
- Lokation: Odense, Danmark