Hotellet er en 8500 m2 stor bygning på 8 etager – og ligger lige overfor Regionshospitalet Viborg. Hotellet er moderne og komfortabelt indrettet og kan byde på en enestående udsigt over søerne og byen.
Modsvarer tidens krav
Patienthotellet der rummer 48 værelser og restaurant på øverste etage, blev bygget sammen med et tilsvarende punkthus med 30 boliger. Dette punkthus drives af byens to boligselskaber i fællesskab. Sygehuset og de to boligselskaber stod i fællesskab som bygherrer for det samlede byggeri.
1:1 modeller af hotelværelser
NCC etablerede i samarbejde med bygherren to prøveværelser i skala 1:1 med henblik på at kunne eksperimentere med indretning og møblering. Det gav bygherren et forspring ved den konkrete indretning af hotellet.