cleargif_vizzit

Når NCC renoverer

En renovering af Politikens Hus på Rådhuspladsen i København er et mønstereksempel på, hvad et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem bygherre, arkitekt og entreprenør betyder, når en historisk bygning med sjæl skal renoveres, samtidig med at den skal være en pulserende arbejdsplads.

Det som begyndte som en enkelt mindre opgave for Claus Bjarrum Arkitekter, Alectia og NCC Construction Danmark A/S' renoveringsenhed, er endt med at blive et renoveringsprojekt i 13 etaper til en samlet sum på 100 mio. kr.

Efter tre år er Politikens Hus i dag renoveret til en topmoderne arbejdsplads for omkring 1.100 medarbejdere fordelt på dagbladene Politiken og Ekstra Bladet og Politikens Forlag.

Indbydende arbejdsplads

Bygning oser efter renovering af kvalitet og er en gennemtænkt og moderne platform for journalistisk produktion, krydret med respekt for den mere end 100-årige historie som ligger i gulve og mure. De mange små kontorer er primært skiftet ud med storrumskontorer efter renoveringen.

Men ved hjælp af lyd- og lysforhold i særklasse er respekten for medarbejdernes koncentration og muligheden for diskretion bibeholdt.

Gårdsplads nyt centrum

Medarbejdernes trivsel ligger også bag renoveringen af den nye centrale gårdsplads. Det som før var en trist parkeringsplads, er nu en indbydende, rolig gårdhave midt i København hvor husets mange medarbejdere kan mødes over en smøg, en frokost eller fælles fest.

Samarbejde vigtigt

Renoveringen af Politikens Hus er sket i mange mindre etaper. For direktør for dagbladet Politiken Roy Bruhn-Petersen har renoveringen af den historiske bygning været en succes, ikke mindst fordi renoveringen endte under budgettet. En sjælden ting når det gælder større byggeprojekter.

Fakta:

  • Arkitekt: Claus Bjarrum Arkitekter A/S
  • Ingeniør: Alectia A/S
  • Entreprenør: NCC Construction Danmarks A/S
"Partnering-samarbejde har været den helt rigtige måde at gennemføre det her byggeprojekt på. De fælles interesser betyder at vi har fået en bedre byggeproces. Det kræver det rigtige mandskab. Men når først det er på plads, står alle parter stærkt. Det har især vist sig som en fordel her i huset hvor renoverings-arbejdet skete mens det daglige arbejde med at få aviser på gaden stod på. Både arkitekt, ingeniør og entreprenør har udvist imødenkommenhed, og den tillid der har været mellem os, har mindsket stress og ævl og kævl."

Støjens charme

Netop valget med ikke at flytte medarbejderne ud mens renoveringen blev udført, ser bygherren, direktør for dagbladet Politiken, Roy Bruhn-Petersen som en styrke. Selv om fx støjgener er uundgåelige, og der til at begynde med var en skeptisk holdning til storrum, gik det daglige journalistiske håndværk og NCC's håndværkere fint i spænd.

"Ja, der var larm og støj mens vi arbejdede. Men det har også sin charme. Og det betød at huset var med hele vejen, og at alle var meget involverede. Det var en fælles genfødsel," siger Roy Bruhn-Petersen.
Slutning
Nyrenoverede redaktionslokaler. Hér Ekstra Bladet

Hovedkontakter

Dennis Nielsen
Direktør
Energirenovering

Tlf:39 10 39 10
Mobil:24 88 73 13

Steen Ulrich Rasmussen
Markeds- og salgschef, Øst
Mobil:+45 41 70 42 72