cleargif_vizzit
Klima- og energirenovering

Klima- og energirenovering

En klimarenovering er en renovering med fokus på klimaet. Både det indre og det ydre. Resultatet bliver en bolig eller en bygning som er rarere at være i og som er bedre for vores klima.

Mindre energiforbrug = færre energiudgifter og lavere C02 udslip

Nye bygninger udføres med store mængder isolering, lavenergiruder og tætte konstruktioner og energiforbruget er tænkt ind allerede fra den første streg sættes på papiret. Sådan har det dog ikke altid været. Faktisk var det først efter 1977, at der kom større fokus på bygningers isolering og energiforbrug med en skærpelse af bygningsreglementet.

Det betyder, at en renovering af bygninger fra før 1977 ofte vil være rentabel. Som bygningsejer er der derfor alt mulig grund til at undersøge mulighederne for efterisolering og energieffektiviseringer – specielt i tider med stadig større fokus på klimaet, stigende energipriser og øget beskatning af energi.

Besparelsen ligger i Klimaskærmen

Når NCC Klimarenoverer tager vi udgangspunkt i Klimaskærmen. Det er dét, der på byggeteknisk nudansk, dækker over det, som man i gamle dage kaldte for tag og facade. Mere specifikt er
Klimaskærmen den del af bygningen, som adskiller det ydre fra det indendørs miljø. Klimaskærmen er altså en samlet betegnelse for ydervægge, fundament, terrændæk, tag, vinduer og døre.

 

Men en NCC klima- og energirenovering er samtidig mere end en almindelig renovering. Det er en proces, som starter med en gennemgang af jeres bygning for at finde potentialerne for energibesparelser.

De tekniske installationer skal passe til brugerne – og ikke omvendt

Og energibesparelser handler både om mennesker og om teknik. Og det er nemmere at tilpasse teknikken efter brugerne end omvendt. Det er vores udgangspunkt når vi gennemgår de tekniske installationer i jeres bygning. Er de tidssvarende, i god stand og er de indstillet korrekt i forhold til jeres aktuelle brugsmønster?

Ud fra devisen ”Bruger du mere energi end din nabo?” sammenligner vi jeres bygnings energiforbrug under standardbetingelser for vejr, almindelig brug, driftstider, forbrugsvaner m.v. med bygningens faktiske energiforbrug. Hermed får man en indikation om der er et uhensigtsmæssigt forhold mellem brugernes adfærds- og brugsmønster og bygningens tekniske installationer.

 

Hovedkontakter

Dennis Nielsen
Direktør
Energirenovering

Tlf:39 10 39 10
Mobil:24 88 73 13

Bent Falch Ovesen
Senior Markeds- og Salgschef
Mobil:+ 45 60 13 94 14

Jeg vil gerne vide mere om Klima- og energirenovering?

Message
SEND