cleargif_vizzit
Frederiksberg Svømmehal

Frederiksberg Svømmehal

Frederiksberg Svømmehal er en af Danmarks ældste svømmehaller. Den blev tegnet af arkitekten A.S. Lauritzen og opført i årene 1931-1943. I 2001 gennemgik svømmehallen en gennemgribende ombygning og renovering.

Fra mørk og lukket til lys og åben

Forhallen, som før var mørk og tillukket, fremstår efter renoveringen lys og åben med hvide søjler og vægge. Ved indgangen til omklædningsfaciliteterne er der etableret et ubemandet elektronisk adgangssystem, der står i kontrast til de bevarede omklædningskabiner i nylakeret træ.

I den store hal er renoveringen heller ikke til at tage fejl af: Her er der skabt helhed og sammenhæng. Væggene har fået den oprindelige lyse grønne farve fra 1934, hvorved det imponerende rum med det store ovenlys og de højloftede søjlebårne nicher atter kommer til sin ret.

Der er desuden indrettet to nye bassiner i den vestlige niche – et soppebassin og et lille bassin, der fungerer som endestation for vandrutsjebanen, der på denne måde ikke mere kommer i karambolage med det store bassin. Ved således at samle de moderne tiltag i den vestlige niche er der opnået en ro, som ikke forstyrrer harmonien i rummets symmetri.

Nyt kurbadsafsnit

Den største fornyelse er det helt nye kurbadsafsnit indrettet i stueetagen. Med en kombination af lyse uglaserede fliser og hvide glaserede fliser på gulve, vægge og bassinkanter samt med glasdøre, glasvægge og ovenlys er der skabt en behagelig atmosfære.

  • Bygherre: Frederiksberg Kommune
  • Byggeperiode: Maj 2001 til marts 2003
  • Arkitekt:Rørbæk & Møller Aps
  • Ingeniør:Jørgen Wessberg A/S
  • Entrepriseform:Hovedentreprise
  • Samarbejdsform: Partnering

 

Hovedkontakter

Dennis Nielsen
Sektionsdirektør, Renovering
Tlf:39 10 39 10
Mobil:24 88 73 13

Jeg vil gerne vide mere om Frederiksberg Svømmehal?

Message
SEND

Også af interesse

Hent referencen i pdf