Ombygning og indvendig istandsættelse af ca. 1.600 m² samt etablering af mellembygning med elevatorskakt. Med ombygningen blev en tidligere fast food restaurant samt en auktionshal forvandlet til moderne kontorfaciliteter med reception, storrumskontorer og møderum. Desuden blev der gennemført facaderenovering.
Projektet blev gennemført som en samarbejdssag med inddragelse af såvel brugere som bygherre i en løbende forventningsafstemning om indarbejdelse af brugernes ønsker for bygherres penge.
Der var på projektet desuden fokus på handikaptilgængelighed samt lyd, pga. bygningens beliggenhed tæt på motorvej.