Følg Følgegruppens arbejde her. Du kan læse om gruppens sammensætning og kommissorium, referater fra gruppens møder og se, hvor langt vi er med projektet.
Der er nedsat en følgegruppe med deltagelse af tre naboer/borgere og repræsentanter for Christianshavns Lokaludvalg og Lejerbo. De fem medlemmer af gruppen skal følge byggeprojektet tæt i de kommende år, og medlemmerne er:
Ulla Dreisler har været medlem af Christianshavns Lokalråd i mange år og er aktivt interesseret i sin bydel, Christianshavn, hvor hun har arbejdet siden 1976 og boet siden 1977.
Poul T. Cohrt er formand for Christianshavns Lokaludvalg, et lokaludvalg i Københavns Kommune, og har i en årrække været meget involveret i udviklingen af Christianshavn.
Jan Hyttel sidder i hovedbestyrelsen for Lejerbo København, er formand for Boligselskabet Lejerbo København og formand for bestyrelsen for Det hvide Snit på Christianshavn. Desuden er han næstformand i Interesseorganisationen HavneForum København.
Thorkil Vad Jessen arbejder som socialrådgiver i en kommune. Thorkil har boet i København i mange år og ønsker at medvirke til en bedre anvendelse af byens beliggenhed ved vandet.
Rigmor Winthrop er medlem af arbejdsgruppe under Christianshavns Lokaludvalg ”Byggeri og Kulturarv”, om hvordan Christianshavns kulturarv bevares, samtidig med at der bygges nyt og renoveres.
Følgegruppen har vedtaget en møderække for første halvdel af 2012, nemlig
tirsdag den 31. januar
tirsdag den 27. marts
onsdag den 25. april, og
onsdag den 23. maj
Information fra møderne vil blive lagt her på hjemmesiden.