Workshop 3 - referat

Workshop om bygninger

Tirsdag den 19. april var ca. 50 deltagere samlet i Nordatlantens Brygge til den tredje og sidste workshop om Krøyers Plads.

Poul Cohrt, formand for Christianshavns Lokaludvalg, der sammen med NCC har arrangeret workshops’ene, indledte med at takke NCC for at inddrage borgerne så tidligt i processen forud for byggeriet på Krøyers Plads – og borgerne for i de to foregående workshops at have bidraget med mange gode ideer og input.

Herefter ridsede aftenens ordstyrer Per Rystrøm det hidtidige forløb op. På de første workshops om henholdsvis byliv og byrum, der blev afholdt i februar og marts, havde der været stor enighed blandt deltagerne om, at bl.a. adgangen til vandet og små grønne pletter var vigtige at etablere omkring Krøyers Plads. Herudover var der ønske om hyggelige aktiviteter i området, som tiltaler både voksne og børn.

Overvejelser om stedet
Efter disse indledende bemærkninger fik arkitekt Thomas Scheel fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter og landskabsarkitekt Jacob Fischer fra GHB ordet.

De startede med at præsentere de overvejelser, der har ligget til grund for deres arbejde med bygningerne til Krøyers Plads. De havde først og fremmest taget udgangspunkt i stedets centrale beliggenhed, både i København, på Christianshavn og i forhold til havneløbet – med mulighed for fra hjørnet af Krøyers Plads at kunne kigge begge veje ad havneløbet. Derudover har stedets tætte kontakt til vandet været afgørende i arbejdet med bygningerne, ligesom sigtelinjerne langs vandet og ad Strandgade.

Input fra de første workshops
Resultaterne af de to første workshops havde fået arkitekterne til at arbejde med 6 forskellige typer af byrum, der alle skal tilgodeses med byggeriet: Bryggen, promenaden, terrassen, haven, pladsen og parken.

Bryggen er resultatet af deltagernes ønske om at kunne komme tæt ned til vandet, fx via en trappe. Promenaden, fordi det skal være muligt at kunne gå langs havneløbet. Terrassen tager hensyn til ønsket om at kunne komme op i højden/over terræn og kigge ud over havneløbet og resten af byen. Haven er ønsket om at få en grøn, mere intim lille oase med adgang for alle. Parken fylder til gengæld arealmæssigt mere, så arkitekterne har overvejet, om den kan kombineres med en parkeringsplads, så der kan holde biler under træerne. Endelig har arkitekterne tilføjet et sidste sted: pladsen, der giver mulighed for nogle af de ønskede aktiviteter, fx vandleg, som er foreslået i de to første workshops.

Med de 6 forskellige typer af byrum er der plads til den mangfoldighed og forskellighed, som deltagerne også har udtrykt ønske om ved de to første workshop.

3 forskellige typer af bygninger
Herefter præsenterede arkitekterne 3 forskellige typer af bygninger, der kan opføres på Krøyers plads. Det blev dog understreget, at det kun er de første skitser til byggeriet, som endnu ikke er færdigarbejdet. Materialet til alle tre byggerier vil være et moderne muret byggeri, der passer til det øvrige byggeri på Christianshavn.

De typer af bygninger, der allerede ligger på Christianshavn har inspireret til de tre forslag. Det første forslag var inspireret af karreerne, som i forslaget er foldet ud og har form som et z Det næste forslag var inspireret af en anden type byggeri, stængerne, og kommer dermed til at ligge parallelt med nabobygningerne. Endelig var det tredje forslag sammensat af flere bygningstyper inspireret af det blandede byggeri på Wilders Plads og havde derfor fået navnet kompositionen.

Efter denne præsentation var der en kort pause, før gruppearbejdet gik i gang. I hver gruppe var der modeller og tegninger af de tre forskellige byggerier – og en arkitekt til stede, der kunne præsentere byggeriet nærmere.

Argumenter for og imod de tre byggerier
Efterfølgende præsenterede grupperne i plenum, hvad de havde diskuteret og var nået frem til.

Grupperne havde først og fremmest forholdt sig til de 3 forslag til bygninger – og hvilke argumenter, der talte henholdsvis for og imod dem. Forslag 3 – kompositionen – var den udformning af bygningerne, som de færreste brød sig om. Den blev af flere karakteriseret som kedelig. Derimod var en del af deltagerne glade for z’et, som blev kaldt visionært og udfordrende, ligesom flere syntes, at forslaget med stængerne var tiltalende. Her var argumentet bl.a., at gavlene som den øvrige bebyggelse i området vender mod vandet.

Vigtigt at områderne er indbydende
Derudover havde grupperne diskuteret mange andre forhold – bl.a. pegede flere på, at det er vigtigt, de offentlig tilgængelige haveområder i byggeriet indbyder til, at man bruger dem, så de ikke giver indtryk af at være forbeholdt beboerne i byggeriet. Det kan fx gøres med cafeliv eller lignende – og ved at sikre, at der kommer tilstrækkelig sollys ned til haverne.

Et par af grupperne havde talt om, at der gerne må være plads til, at ikke kun kajakker, men også større både kan lægge til. Det vil også kræve, at der bliver etableret toiletter og bænke i området.

Vinden var et andet forhold, der har betydning for, hvor rart det vil være at opholde sig i området. Flere grupper gjorde opmærksom på, at det burde undersøges nærmere, hvordan de skitserede bygninger bryder med vinden.

Herudover havde grupperne diskuteret mange andre praktiske forhold – bl.a. parkeringspladser, trafikforhold på Strandgade, daginstitutioner, fordeling af boliger og erhverv, sundhedshus m.m.

Ordet er frit
Til sidst var ordet frit, og på dette punkt blev der bl.a. stillet spørgsmål til arkitekten om, hvilken type mursten han forestillede sig at anvende til byggeriet. Thomas Scheel svarede, at det vil blive mursten, der prøver at ramme farverne i de omliggende huse – som enten er gule eller røde. Derimod vil der ikke blive anvendt sorte eller hvide mursten.
Der var en opfordring fra en af deltagerne til, at NCC hører børnefamilierne om deres ønsker til området – samt til at tænke i biodiversitet. En anden supplerede med, at i Paris brugte man bl.a. at have bistader på tagene. Thomas Scheel forsikrede, at der bliver arbejdet med både økologi, biodiversitet, energibesparelser osv. i byggeriet, bl.a. med ’grønne’ tage.

Der blev spurgt til den videre tidsplan for arbejdet med Krøyers Plads. I maj måned vil der blive indgivet en startredegørelse. Herefter er der frem til juni måned 2012 tid til at udarbejde lokalplan for området. Samtidig vil den almindelige proces i forbindelse med lokalplaner med høringer osv. blive gennemført.

Byggeriet i forhold til havnen
Der var kommentarer til, om de viste forslag til byggeri forholdt sig tilstrækkeligt til havnen – og Thomas Scheel påpegede, at der i alle tre forslag særligt var blevet taget hensyn til det massive ønske fra de første workshops om at have adgang til vandet og til at respektere den promenade, der allerede befinder sig langs havnebassinet, så der er mulighed for at gå hele vejen på Christianshavn-siden.

Enkelte deltagere henviste til byggerier og byrum bl.a. i Malmø, på Frederiksberg og ved Planetariet, der er lykkedes rigtig godt og som kan give inspiration til Krøyers Plads.

En deltager spurgte, om det ikke for udsigtens skyld var bedre at bygge et enkelt højt hus med beplantning nedenunder. Det blev afvist af ordstyreren med henvisning til kommunens ønsker. Der har tidligere været planer om højhuse på Krøyers Plads, men det er nu besluttet, at der skal bygges i niveau med den øvrige bebyggelse i området.

Til sidst nævnte en deltager, at hun var kommet med en negativ tilgang til mødet. Men hun forlod det positivt, da de viste modeller af bygningerne alle giver god plads til liv ved vandet.

Det videre forløb
Projektudviklingschef Claus Skytte fra NCC sluttede aftenen af med at takke for 3 gode workshops præget af positiv dialog. Men processen er ikke slut endnu. Der vil bl.a. blive nedsat en ekstern følgegruppe med en repræsentant fra Christianshavns Lokaludvalg, en repræsentant fra Lejerbo og 2-3 beboere fra området. Følgegruppen vil løbende mødes og diskutere byggeriet på Krøyers Plads – og Claus Skytte opfordrede til, at interesserede henvendte sig til ham, så de kunne blive inviteret til at deltage i følgegruppen.

Derudover har NCC dialog med de øvrige naboer bl.a. om trafikforholdene i området.

Endelig bliver det muligt at følge med i planerne for Krøyers Plads på hjemmesiden www.krøyersplads.dk, hvor der også er åbent for dialog om byggeriet.

NCC glæder sig til at vise de endelige planer for byggeriet frem, men ved endnu ikke, hvornår det kan blive. Men forhåbentlig bliver det på et tidspunkt af året, hvor det er muligt at samles udenfor.

Claus Skytte sluttede af med at opfordre deltagerne til at komme med forslag til aktiviteter, der kan finde sted på Krøyers Plads frem til byggeriet begynder i efteråret 2012.