cleargif_vizzit

Grønne tiltag på asfaltfabrikkerne

I NCC føler vi klart et stort medansvar for begrænsning af udledning af CO2 og forbrug af naturens knappe ressourcer. Dette sagt samtidig med at vi selv er en stor råvareproducent.

På fabrikkerne har der de sidste mange år været arbejdet med energireducerende tiltag. Rent faktisk har vi siden  2008 arbejdet med noget vi kalder en ”energipulje”. Energipuljen er en sum penge på ca. 800.000 kr., der hvert år kan bruges til energi og procesfremmende tiltag med en fornuftig ROI, eller til projekter som er nyskabende processer i produktionen. Af eksempler som denne pulje har finansieret kan nævnes, frekvensomformere til motorer, isolering af bygninger, udskiftning af elopvarmning til varmepumper, tag over fødekasser, indkøb af skumgeneratorer til fremstilling af Green asfalt osv. Alle sådanne tiltag er med til at begrænse forbruget af forsile brændstoffer og hermed reduktionen af CO2 udledningen. Allerede det første år var reduktionen på over 100 tons CO2. Samtidig har vi som sidegevinst opnået besparelser på det samlede energiforbrug på et par millioner over de sidste 4 år.

Sækning af temperaturen ved produktion af asfalt

For at kunne producere så ”grønt” som muligt, er det vigtigt, at kikke på muligheden for substitutionsmulighederne indenfor de anvendte råstoffer i asfaltproduktionen. Hver gang man kan anvende en genbrugsvare i stedet for et jomfrueligt materiale, er man med til at trække i den rigtige retning i et samfund, der i mange henseender tidligere har været  kendetegnet ved forbrug og smid væk.

Et af de helt store tiltag i NCC, har været investeringen i et renseanlæg til fejesand. Fejesand er et deponeringspligtigt produkt, som kræver deponering på godkendte deponipladser, hvis ikke det tages under behandling på fejesandsanlægget i Kolding, således at langt størstedelen igen kan genbruges i asfaltproduktionen. I NCC modtager vi hvert år omkring 50.000 tons fejesand, som behandles på vort fejesandsanlæg i Kolding. Herudaf kommer der ca. 35.000 tons fint, ren sand og 5.000 tons gode sten, som direkte kan anvendes i vores asfaltproduktion som substitution for nye materialer. De sidste 20%, bestående af filler og organisk materiale, bliver behandlet på dertil beregnede jordbehandlingsanlæg, hvor disse bliver omdannet til kompost og jordforbedringsprodukter.

NCC har som de øvrige asfaltfirmaer også stort fokus på forbruget af asfaltgenbrug i vore produkter. Faktisk har vi i 2011 øget forbruget af dette produkt med hele 60.000 tons, hvorved naturen er blevet skånet for både udvinding af bitumen og råvarer af samme størrelse. Hertil skal vi huske, at der kommer sejlads og lastbiltransport af 60.000 tons rundt i landet. Alene denne transport udgør rigtig mange tons CO 2 udledning.

Vort nyeste skud på stammen er bygning af haller til opbevaring af materialerne under tag, således at vi undgår forbrug af energi til optørring af våde materialer efter regnskyl, som vi desværre har set rigtig mange af de sidste år.

Hal til oplagring af genbrug i Roust

Samtidig arbejder vi på et miljøtiltag med produktion ved lavere temperaturer. NCC ønsker på denne måde at skabe et bedre arbejdsmiljøforhold for vore medarbejdere og vort omkringliggende miljø. Når asfalt produceres som Green asfalt, er temperaturen sænket ca. 20-30 grader, hvorved emissionen nedsættes til omkring 10% af den røg og damp, der normalt ses i forbindelse med udførelse af traditionelt asfaltarbejde. Fra foråret 2012 er NCC klar til at producere dette produkt fra 3 anlæg i Danmark, nemlig Ejby, Kolding og Hjallerup fabrik, og forventer inden sommerferien også at kunne levere fra Odense og Herlev fabrik.

Vi ser frem til en fremtid sammen med vore kunder, hvor der arbejdes ud fra den grønne tankegang, og hvor vi sammen reducerer udledningen af CO2 og begrænser forbruget af jomfruelige råvarer til gavn for samfundet og vore efterkommere.

Udlagt skumasfalt i skolegård ved 110 grader

Hovedkontakter

Kurt B. Hansen
Produktionschef, asfaltfabrikker
Tlf:76 35 46 04
Mobil:40 64 50 24

Jeg vil gerne vide mere om Grønne tiltag på asfaltfabrikkerne?

Message
SEND