cleargif_vizzit

Tungere lastbiler på de danske veje

Et næsten enigt Folketing vedtog i 2010 en ændring af det tilladte akseltryk og totalvægten for lastbiler. De væsentligste ændringer er en forhøjelse af det tilladte akseltryk fra 10 til 11,5 ton, samt at forøge den tilladte totalvægt for 3 akslede lastbiler fra 24 til 26 ton. Den tilladte totalvægt for 7 akslede lastbiler øges fra 48 til 54 ton. Ændringen trådte i kraft den 1. juli 2011.

Forøgelsen af tilladt totalvægt, og dermed lasteevnen, muliggør, at der kan transporteres større mængder gods på det enkelte køretøj, kun med en marginal forøgelse af driftsomkostningerne for vejnettet. Ændringerne giver samtidig en miljømæssig gevinst, ligesom trafiksikkerheden, samlet set, vurderes til at give en positiv effekt.

Trafikstyrelsen oplyser, at der i forhold til belastning af broer  vurderes, at der kun er behov for forstærkning af Aggersundbroen på statsvejnettet, samt skiltning på kommunale broer, hvor der er usikkerhed om deres bæreevne.

Den sidste opgave, skiltning på kommunale broer, er NCC Vejservice i fuld gang med at løse.

De enkelte kommuner skal indmelde deres behov til Vejdirektoratet, som derefter formidler opgaverne videre til deres samarbejdspartnere i de enkelte Vejcentre.

Vejservice er p.t. i gang med opsætning og udskiftning af mere end 2.000 skilte i en lang række sønderjyske og nordjyske kommuner. Vejdirektoratets vejcentre i østjylland og midt- vestjylland, hvor NCC også har kontrakt på brovedligeholdelse, kommer antagelig også med en række indmeldinger fra kommuner i disse områder. Så der er travlhed i skilteafdelingen ved Vejservice.

Har det nogen betydning for belægningerne?

I relation til de øgede akseltryk og totalvægte, sker der ikke de store ændringer på belægningsområdet. På en bro er tale om et fast underlag, brodækket, og belægningstyperne har gennem en længere årrække været beregnet for lignende belastninger – dette gælder primært for det overordnede vejnet (så som motorveje og hovedveje samt de tidligere primære amtsveje).

Derimod kan der ude omkring på det kommunale vejnet godt opstå problemstillinger med bæreevnen. Her vil det formentlig ikke kun dreje sig om belægningerne på broerne (hvilket typisk kan være et bære- og beskyttelseslag ABM, der ikke er stabilt), men i langt højere grad vil det være de almindelige vejstrækninger der kan have vanskeligt ved at leve op til de nye krav.

Gennem tiden har det normale billede af belægninger været, at belægningstyperne på en bro blev designet stærkere og mere stabile end belægninger til almindelig vej - dette for at beskytte bygningsværket bedst muligt og i længst mulig tid.

Vejdirektoratet og Vejteknisk Institut har gennem mange år anvendt løsninger til belægningsopbygninger på broer, der forventes at give længere levetid end de traditionelle asfalttyper. Disse opbygninger er i vid udstrækning også anvendt på kommunale bygværker.

Såfremt enkelte broer skal ændres for at kunne leve op til de nye krav, vil belægningsopbygningen typisk skulle udføres enten som en type 1 eller type 2 – se skemaet her.

Hovedkontakter

Peter Storm
Områdechef
Mobil:+45 27 88 20 88

Per Hardahl
Områdechef
Mobil: 40 64 51 56

Jeg vil gerne vide mere om Tungere lastbiler på de danske veje?

Message
SEND