cleargif_vizzit

Remix

NCC udfører også Remixing i Danmark

Hvad er remix

Remix er en vedligeholdelsesmetode, hvor den gamle asfaltbelægning opvarmes i en dybde indtil 40 mm, hvorefter det opvarmede materiale rives op, blandes med ny specialdesignet asfalt og udlægges igen.  På denne måde fås en ny belægning med et højt indhold af genbrug, som kvalitetsmæssig er på højde med tilsvarende belægninger som er produceret på nye materialer.  Den tilførte varme har så stor dybdeeffekt, at det remixede asfaltlag kan udlægges direkte på underlaget, varmt i varmt.

Opvarmningen foregår ved hjælp af en serie infrarøde varmere, som er monteret på en selvkørende enhed. Flere af disse enheder kører efter hinanden og sørger således for, at belægningen er så varm, at mikserenheden kan rive asfalten op i den ønskede dybde. I mikserenheden tilsættes ny asfalt, som blandes med den oprevne asfalt, hvorefter de blandede materialer føres til bagkroppen fra en asfaltmaskine, som er monteret på direkte på mikserenheden. Herefter komprimeres asfalten på normal vis.

Metoden har været brugt i Danmark i rigtig mange år, og Vejdirektoratets supplerende arbejdsbetingelser indeholder betingelser for udførelse af remix. Der anvendes 3 forskellige principper for remix.

Remix

Ved remix tilføres typisk 10 – 40 kg/m² nye standard asfaltmaterialer, og der kan tilsættes yderligere bindemiddel på asfaltmaskinen, hvis der er behov for dette. Denne metode anvendes:

  1. Hvor et gammelt veldefineret slidlag (PA/AB) skal renoveres.
  2. Hvor der er revner og afskalninger. Der skabes fornyet sammenhæng mellem asfaltlagene.
  3. Hvor der er forskellige asfaltlag, f.eks. OB eller GAB med dårlig komfort.
  4. Hvor der er ringe kantstenshøjde. Her minimeres følgearbejdet.

remix

Remix Plus

Ved denne udførelsesmetode foretages en hel traditionel recycling af det eksisterende slidlag uden tilførsel af andet materiale end evt. ekstra bindemiddel.

I samme arbejdsgang udlægges et tyndt slidlag af nyt asfalt ovenpå det afrettede remixede lag, hvorefter der komprimeres. Remix Plus er således en kombination af genbrug og nyt slidlag, men med mulighed for valg af en anden type belægningsoverflade end den bestående. Metoden anvendes:

  1. Hvor gammelt slidlag er repareret med forskellige asfalttyper.
  2. Hvor der er revner og afskalninger, og der skal skabes ny sammenhæng mellem asfaltlagene.
  3. Hvor der er forskellige asfaltlag, f.eks. OB og GAB.
  4. Hvor der er ringe kantstenshøjde. Her minimeres følgearbejdet.

Remix Bindelag

Den remixede asfaltbelægning tilsættes 35 – 80 kg/m² nye specielt designede af asfaltmaterialer. Metoden anvendes:
  1. Hvor der er forstærkningsbehov på den eksisterende asfaltbelægning, og derfor behov for ekstra asfalttykkelse.
  2. Hvor eksisterende asfaltbelægning har en for lav penetration, og der ønskes en belægning med en højere penetration.
  3. Hvor den totale asfalttykkelse er udvasket.

Middelfart Kommune har, som nævnt i indledningen, valgt at få udført et remix bindelag. Ved opvarmning og oprivning af 40 mm og tilsætning af 80 kg/m² nye asfaltmaterialer opnås en påkrævet forstærkning af vejen.

Undersøgelser

For at få en tilfredsstillede remix belægning er det vigtigt, at der udføres forundersøgelser af den eksisterende asfalt. En serie borekerner udtages, og den del af belægningen som skal remixes, skæres af og analyseres. Bitumenindhold, bitumenhårdhed og stensammensætning måles, og på baggrund af disse målinger fastlægges sammensætningen på den asfalt, som skal tilsættes. Eventuelt kan der være behov for tilsætning af mere bitumen. Der udarbejdes således en arbejdsrecept for remixopgaven.

For at få en ensartet belægning efter remix, skal den eksisterende belægning ikke variere for meget. Der må ikke være for mange og for forskellige lapper. Hvis den gamle belægning derimod er ensartet, men skifter til en anden belægningstype et eller flere steder på strækningen, skal hver delstrækning have en specifik arbejdsrecept. Der kan således være flere arbejdsrecepter til en given remix opgave.

Under remix proceduren udtages på normal vis asfaltprøver af det miksede materiale, hvorefter det analyseres. På baggrund af analyserne kan der evt. foretages ændringer i arbejdsrecepten. Endelig måles komprimeringen på den færdige belægning.

Hovedkontakter

Hans Muurholm
Områdechef, område Fyn
Tlf:66 15 75 56
Mobil:29 48 94 80

Bjarne Bo Jensen
Produktchef
Tlf:79 96 23 23
Mobil:27 88 21 40

Jeg vil gerne vide mere om Remix?

Message
SEND