Den nye råstoflov i Danmark har indført et system hvor nye råstofindvindingsområder til havs ”vindes” af indvindingsvirksomhederne efter auktion. To gange årligt afholdes der auktion over nye råstofområder, hvor den virksomhed der byder højest vinder retten til at efterforske i et år og efterfølgende indvinde i fem år, hvis efterforskningen viser, der er råstoffer til rådighed i området.
NCC valgte at afprøve systemet og bød på to områder og vandt! I løbet af sommeren forventer vi, at modtage tilladelsen så vi kan påbegynde efterforskning af områderne i august. Områderne er valgt ud fra, at de forhåbentlig kan danne basis for forsyningen af NCCs pladser i Avedøre og Køge i en længere årrække.
NCC Roads A/S ser med ovenstående frem til, at kunne bevare kontinuiteten i forsyningssikkerheden til vore kunder.