Revisionen af råstofloven der blev vedtaget af Folketinget i sommeren 2009, er ved at være gennemført i praksis. For dele af branchen medfører revisionen store ændringer. For indvinding til havs gælder helt nye regler.
Den væsentligste årsag til at loven skulle revideres var, at EU havde rettet henvendelse til den danske stat om ophævelse af de konkurrencebegrænsende regler i råstofloven. Derfor var miljøministeren i tidsnød med hensyn til en revision af råstofloven. Det bærer loven også præg af…
Vederlag til staten
De nuværende fælles indvindingsområder fortsætter, men fra 1. januar 2010 skal der betales 8 kr. pr m3 i vederlag til staten for råstoffer indvundet til havs i fællesområderne. Da der er skattestop i Danmark har man valgt at kalde det et vederlag. Hertil skal lægges råstofafgiften på 5 kr/m3.
Branchen har lige siden forslaget om vederlag blev lagt frem i et tidligere lovforslag, accepteret at der skulle betales vederlag, men har fastholdt at vederlaget er alt for stort. For den største varegruppe (fyldsand til opfyldninger i havne og kystfodring) er der tale om en omkostningsstigning på mere end 25 %.
Loven rummer mulighed for at miljøministeren kan ændre vederlaget ved udsendelse af en bekendtgørelse, men det vil næppe ske i den nærmeste fremtid da pengene indgår i den regeringspakke der hedder ”grøn vækst”. Det sætter tingene i perspektiv, at ministeriet selv har regnet ud, at provenuet fra dette vederlag vil toppe i 2011 med 25 mio. kr., hvilket er et lavt beløb set i forhold til at sætte en hel branches eksistens på spil. Branchen vurderer at vederlaget højst vil generere det halve, da en lang række produkter kommer til at udgå som følge af urealistiske prisstigninger. Vi har i NCC Roads valgt at afregne produktionsvederlaget efter samme model som råstof afgiften ( 1 ton = 0,6 m3) og dermed afregnes der 8 kr./m3 og 4,80 kr./ton.
Auktioner (udvikling af nye sugeområder)
Den nye lov indfører et system hvor nye råstofindvindingsområder til havs, udlægges af indvindingsvirksomhederne efter auktion. To gange årligt afholdes der auktion over nye råstofområder. Den der byder højest, vinder retten til at efterforske det ønskede område og indvinde, hvis efterforskningen viser, at der er råstoffer til rådighed i området. Med den valgte model skal den der byder gætte hvilken forekomst der ligger i et givent område, inden der er efterforsket. Det er en model der er i direkte modstrid med alle efterforskningsprincipper. Efterforskningen skal jo netop afdække hvilke muligheder der er for at drive en forretning i det givne område, og på hvilke vilkår. Vinderen af auktionen skal således påtage sig risikoen ved at efterforske, og vurdere hvad forekomsten er værd før han ved hvad der faktisk ligger i området.