By, natur og cykler
Albertslund er en by med mange tilbud for både børn og voksne. Byen har en høj miljøprofil, og naturen er at finde både i og udenfor byen. Det er en blomstrende kommune, der byder på gamle landsbyer, moderne kanalby og gode indkøbsmuligheder.
Teglmosen er videreførelsen af det eksisterende byggeri, som stod færdigt i 2008. Det nye byggeri kommer til, at bestå af 47 rækkehuse opført på den bedste beliggenhed i Albertslund ikke langt fra bl.a. Vestskoven og Herstedhøje.
Rækkehusene er på mellem 119 og 138 kvm. fordelt på to plan, hvor solid kvalitet, fleksibilitet og bæredygtighed er nøgleord for byggeriet. Rammerne er skabt med henblik på den moderne familie, som har et ønske om mere luft, natur og frihed for hele familien i en ellers travl hverdag.