cleargif_vizzit
Klimarenovering af Vildtbanegården

Klimarenovering af Vildtbanegården

NCC forbedrer klimaet i 648 lejligheder i Ishøj

NCC er i fuld gang med at klimarenovere 648 lejligheder i Ishøj. Lejlighederne er opført i 1974 og har ikke været renoveret siden opførelsen. I alt er der 817 lejligheder i beboelsen, hvor af de 169 er opført i midten af 1990’erne og derfor ikke har behov for at blive renoveret.

Ny facade og isolering

Hele klimaskærmen udskiftes – bygningerne får ny facadebeklædninge og der lægges ny isolering ind. Samtidig får beboerne nye glaslukninger foran altanerne, så de kan bruges som udestuer det meste af året.

Ingen træk og bedre indeklima

NCC har lagt stor vægt på at bekæmpe de nuværende kuldebroer, der giver træk i lejlighederne, og som øger risikoen for fugtskader. Samtidig er der stor fokus på at sikre et godt indeklima for beboerne. Blandet andet øges ventileringen af lejlighederne som en del af projektet.


 

Ingen genhusning

Det er ikke nødvendigt at genhuse beboerne, mens arbejdet er i gang. Langt det meste arbejde udføres udvendigt og med minimale gener for beboerne. Udskiftningerne af ventilationen i lejlighederne sker i løbet af kun to dage, og for at gøre arbejdet så skånsomt for beboerne bliver det udført af faste teams på hver tre håndværkere.

Arbejdet med renoveringen begyndte efter sommerferien og forventes afsluttet i 2011. Men allerede til november er arbejdet færdigt med den første blok, og beboerne kan se frem til en vinter uden træk, bedre indeklima og en lavere varmeregning. 

Fakta:

  • Facaderenovering af boligselskabet Vildtbanegårds afdeling 2, Gildbrovej 10, 2635 Ishøj
  • Bygherre: Det sociale Boligselskab af 29. jan. 1946.
  • Totalentreprenør: NCC Construction Danmark A/S
  • Arkitekt: White Arkitekter
  • Rådgivende ingeniør: Alectia A/S

 

 

Hovedkontakter

Jesper Andersen
Pressekonsulent
Mobil:+45 41 70 44 91