cleargif_vizzit

Green Asfalt

NCC Roads mindsker CO2 udslippet

NCC Green Asfalt, eller som kaldet i dagligdagen ”skumasfalt”, er et produkt som NCC lancerede i Danmark først på sommeren 2010. Konceptet bag fremstilling af skumasfalt er ikke nyt i NCC, da vore nordiske kollegaer i Sverige, har arbejdet med udvikling og forbedring af fremstillingsprocessen i gennem det sidste årti. Da en mindre delegation fra Danmark sidste efterår besøgte Umeå i Nordsverige, var vi straks tændt på tanken om indførelse af dette produkt i Danmark. Med hjælp fra vore nordiske kollegaer, fik vi mulighed for at lave skumbitumen på fabrikken i Glostrup. Herefter er tingene gået rigtig stærkt. De første prøveproduktioner til ren laboratorietest blev lavet i foråret, hvorefter vi i samarbejde med udlægningen i København begyndte at lede efter potentielle kunder og strækninger, hvor produktet kunne afprøves i fuldskalaforsøg. Vi har indtil nu produceret GAB 0, PA, AB og Kombibelægning med p-flex med skumbitumen.

Det specielle i produktet er, at temperaturen reduceres med 25-30 grader i det færdige produkt, således al emission i form af røg og lugt reduceres til et absolut minimum. Samtidig med at arbejdsmiljøet kraftigt forbedres for vore medarbejdere og det omkringliggende miljø, opnår vi en reduktion af CO2 udledningen under fremstilling på 20-30 %.

Vores seneste udlægning foregik i tæt samarbejde med Hvidovre kommune, hvor der blev aftalt at anvende produktet i form af Kombibelægning med p-flex på en nyrenoveret boligvej (Præstemosen i Hvidovre). Under udlægningen havde NCC besøg af Udvalgsformanden for Teknik og Miljøudvalget Finn Gerdes. Ved denne lejlighed, blev der lavet en videooptagelse som du finder under "også af interesse" til højre på denne side. På samme side finder du også nogle små klip af læsning og udlægning af Green Asfalt.

Hovedkontakter

Jan Kjærulf Pedersen
Miljøchef
NCC Roads A/S
Tlf:43 26 15 78
Mobil:23 20 08 16

Kurt B. Hansen
Produktionschef, asfaltfabrikker
Tlf:76 35 46 04
Mobil:40 64 50 24

Jeg vil gerne vide mere om Green Asfalt?

Message
SEND

Også af interesse

Video fra Præstemosen