cleargif_vizzit

Kaaes Kvarter

Indsats mod underbetalt udenlandsk arbejdskraft er velkommen

2012-01-04 12:55 | 

Regeringen har afsat 65 millioner på finansloven for 2012 til en særlig indsats mod underbetalt udenlandsk arbejdskraft. Målet er at sikre en fair konkurrence og ordentlige arbejdsvilkår.

Det er et initiativ, som jeg hilser velkommen. Det er vigtigt, at alle i den danske byggebranche sikres ordentlige arbejdsvilkår, og at konkurrencen mellem virksomheder foregår på lige vilkår.

Udenlandsk arbejdskraft forekommer også hos NCC, men vi kræver af os selv og af vores fagentreprenører, at de udenlandske håndværkere skal aflønnes efter den danske overenskomst, og de skal naturligvis leve op til de krav, der gælder på vores byggepladser.

Jeg er helt tryg ved at lade udenlandske håndværkere arbejde på vores byggepladser. Det er særdeles dygtige folk, som man kan møde på NCC’s byggerier og anlægsarbejder. Det er faste sjak, som rejser rundt fra projekt til projekt i hele Europa, og dermed har stor erfaring indenfor byggebranchen. Og denne erfaring kommer NCC og vores kunder til gode.

Skriv en kommentar

Velkommen til at kommentere indlægget.