Kommunerne har stigende fokus på, hvordan de får deres budgetter for vejvedligeholdelse til at række så langt som muligt.
De nye samarbejdsformer ”funktionskontrakter” og ”partnering”er farbare og attraktive veje til at få optimalt udbytte og kvalitet for pengene – uden at belaste kommunens økonomi over evne.
Ved funktionskontrakter indgår kommunen en kontrakt med en entreprenør om at vedligeholde vejnettet i typisk op til 15 år. Fordelen er, at kommunen får genoprettet vejene med det samme, men strækker betalingen over hele kontraktperioden. Disse funktionsudbud egner sig især til ukomplicerede vejnet på landet.