cleargif_vizzit

Bygdirekte vinder rammeudbud

NCC’s egen tømmerhandel Bygdirekte A/S har vundet to rammeudbud indenfor ”mur og beton” samt ”træ og bygningskomplementerende produkter”, udbudt af Statens & Kommunernes Indkøbscenter (SKI).

Udover Bygdirekte er også Stark og Bygma valgt som leverandør, men Bygdirektes tilbud var bedst på alle parametre.

Rammeaftalen gør udbudspligten gældende for alle statslige og kommunale myndigheder samt andre offentlige institutioner som fx DR, Københavns Lufthavn, DSB, Slots & Ejendomsstyrelsen, uddannelsesinstitutioner, m.v. således at disse fremover kan handle byggematerialer direkte hos Bygdirekte.

Kontrakten gælder i to år med mulighed for forlængelse i yderligere to år.

I alt er 21 leverandører valgt på 11 deludbud. Samlet er det det største rammeudbud SKI nogensinde har gennemført.

Hovedkontakter

Jesper Andersen
Pressekonsulent
Mobil:+45 41 70 44 91