Et nærliggende spørgsmål til en håndværker som er stået op klokken fem for at gå på arbejde i nu 55 år, må være:
Skulle han ikke have været på efterløn?
Til det siger Knud Rassmussen
- Efterløn? Nej det havde jeg ikke lyst til. Jeg elsker mit fag, og jeg kan lide humoren blandt mine kolleger. Men jeg har selvfølgelig også været heldig med helbredet
Han begyndte på arbejdsmarkedet i 1955 med en timeløn på 6 kroner og en 45 timers arbejdsuge. De sidste 20 år har han været ansat hos NCC’s renoveringsenhed.
Netop nu er han med på et stort renoveringsprojekt af et plejehjem i Helsingør. Her værdsætter man hans erfaring, understreger Knuds formand, Steven, og fortæller, at det er Knud, som løser alle ’vanskelige’ opgaver.
Ud over timelønnen, som omregnet dengang i 1950’erne var på lidt mere end 80 kroner mod mindst 200 kroner i dag, ser Knud Rasmussen tydelige forskelle. Især hvad angår arbejdsmiljø.
Der er langt fra det samme slid på grund af de mange tekniske hjælpemidler, som nu løfter, hejser og skærer for håndværkerne.
Men Knud Rasmussen glæder sig særligt over den ændrede holdning til sikkerheden på byggepladsen.
- Jeg har set mange dratte ned, og når vi byggede broer, var der altid dødsfald. Sådan var det bare. I NCC er der i dag heldigvis ingen slap holdning til sikkerhed, og vi holder fx jævnligt sikkerhedsmøder, og vi tænker os om og tager sikkerhed med i betragtning, når vi planlægger arbejdet, siger han.
Selv om byggepladsens alderspræsident ikke er mærket af alderen, vil han godt erkende, at han ikke længere er den hurtigste kniv. Det hele tager lidt længere tid, og 2011 er da også året, hvor Knud Rasmussen overlader tømrer-tjansen til yngre kræfter.
- Det bliver helt sikkert med vemod, når jeg slår det sidste søm i og smider hammeren i kassen. Den dag vil jeg sgu ikke have det så godt.
Til gengæld bliver der så tid til mange andre ting, fx at gå på jagt med sine to ruhårede hønsehunde.