Koncerndirektør Morten Chrone, NCC Construction Danmark A/S, siger om kendelsen: ”Vi er tilfredse med, at det nu er slået fast, at Billund Kommune begik væsentlige fejl i udbuddet. Vi har nu Klagenævnets ord for det, vi hele tiden har hævdet: At det ikke har været rimelige vilkår. Det, vi har været udsat for, svarer til, at man løbende ændrer fodboldreglerne, mens kampen er i gang. Vi har følt os snydt, og det altså med rette. Derfor vil vi gå rettens vej for at få dækket vores tilbudsomkostninger, som på projekter af denne størrelse er ganske betydelige”.
”For os er det er en principiel sag, og vi er selvfølgelig kede af, at Grindsteds borgere kommer til at vente endnu længere på deres idræts- og kulturcenter. Jeg håber, at Billund Kommune snarest muligt vil sende IKC i nyt udbud, og jeg vil ikke afvise, at NCC vil være blandt deltagerne,” siger Morten Chrone.