cleargif_vizzit
NCC fejlagtigt listet blandt virksomheder uden CSR-politik

NCC fejlagtigt listet blandt virksomheder uden CSR-politik

I en artikel i Berlingske Tidende den 21. juli 2009 var NCC fejlagtigt nævnt som en virksomhed uden offentlig tilgængelig CSR-politik. Berlingske Tidende og cohn&wolfe, PR-bureauet bag undersøgelsen, har efterfølgende undskyldt fejlen.

Artiklen den 21. juli - som atter blev bragt i Erhvervsbladet den 6. august - er baseret på en gennemgang af de 100 største danske virksomheders hjemmesider for at finde en CSR-politik.

cohn&wolfe har søgt efter både generelle CSR-retningslinjer, etiske retningslinjer, Code of Conduct og retningslinjer for samfundsansvar og socialt ansvar på virksomhedernes hjemmesider.

NCC nævnes som en virksomhed uden CSR-politik, men på vores hjemmeside finder man faktisk vores Code of Conduct.

Både Berlingske Tidende og cohn&wolfe har beklaget fejlen overfor NCC.

Martin Geertsen, manager hos cohn&wolfe, skriver i en mail til kommunikationsdirektør Margrethe Lyngs Mortensen:

”Ansvaret for fejlen ligger ene og alene på mine skuldre - for der er naturligvis tale om en fejl. [...] I vores bagvedliggende noter har vi tværtimod beskrevet NCC som en virksomhed, som både f.s.v.a. klima, miljø og CSR er værd at fremhæve som eksemplarisk i dansk sammenhæng. Så meget desto værre er fejlen naturligvis fra min side.[…] Med den forklaring vil jeg gerne overbringe min uforbeholdne undskyldning overfor dig og NCC”

 

Hovedkontakter

Jesper Andersen
Pressekonsulent
Mobil:+45 41 70 44 91

Også af interesse

NCC's værdier