cleargif_vizzit
NCC vinder klimapris

NCC vinder klimapris

NCC Construction Danmark A/S vandt strategiprisen i Climate Cup 2008 - i skarp konkurrence med Novozymes og Scandic Hotels

NCC Construction Danmark A/S blev tirsdag aften kåret som vinder af strategiprisen i Climate Cup 2008 foran Novozymes og Scandic Hotels.

Ved overrækkelsen af prisen til NCC sagde koncerndirektør Lise Kingo fra Novo Nordisk, som er formand for dommerpanelet, om begrundelsen for at vælge NCC som vinder af strategiprisen: "NCC har formået at gøre klimaforandringer til en integreret del af virksomhedens strategi, og har samtidig gjort en indsats for at sætte nye standarder for energiforbruget i bygninger."

Sektionsdirektør Martin Manthorpe modtog prisen på vegne af NCC. ”Vi er meget glade for at have vundet strategiprisen. Vi valgte at deltage i konkurrencen for at blive skarpere på vores klimastrategi, og derigennem at styrke vores konkurrenceevne. Derfor er vi lykkelige for den anerkendelse, der ligger i, at dommerpanelet har valgt os som vindere,” siger han.

Bæredygtighed og hensynet til klimaet er et vigtigt indsatsområde for NCC Construction Danmark A/S – ikke bare i 2009 men også i årene fremover. ”FNs klimapanel konstaterede i 2007, at den globale opvarmning er menneskeskabt. Som ansvarlig virksomhed skal vi gøre en forskel for at mindske virkningerne af den globale opvarmning,” siger Martin Manthorpe.

Det er især inden for tre områder, at NCC kan gøre en forskel for klimaet: Klimavenlige boliger og erhvervsejendomme, renovering af den eksisterende bygningsmasse og anlæg af fx kloakker og forsinkelsesbassiner, der kan modstå de klimamæssige forandringer, vi står overfor.

Hovedkontakter

Arne Becker
Direktør
HR, Byggeteknik & Indkøb, Kommunikation & Marketing

Tlf:+45 39 10 39 10
Mobil:+45 24 88 74 70

Jeg vil gerne vide mere om NCC vinder klimapris?

Message
SEND