cleargif_vizzit
Partnerskabets DNA er tillid

Partnerskabets DNA er tillid

Mandag den 19. oktober afholdte Gate 21 og Plan C en konference, Green Key, om strategiske partnerskaber mellem kommuner, private virksomheder og videninstitutioner. NCC’s Martin Manthorpe talte om partnerskabets DNA.

Gate 21 er et privat/offentligt samarbejde om klima-, energi- og miljøprojekter i Østdanmark, som ser strategiske partnerskaber og Offentlig-Privat Innovation, som vejen til nye løsninger på miljø-, energi- og klimaområdet.

Talere fra DONG og Erhvervs- og Byggestyrelsen

Blandt talerne på konferencen var Charlotte Vang Gregersen fra Dong, som opfordrede og inviterede til flere partnerskaber, hvis vi sammen skal løse fremtidens udfordringer.

I samme dur præsenterede Morten Hvidberg fra Erhvervs- og Byggestyrelsen undersøgelsen ”Analyse af offentlig-privat samarbejde om innovation”. På den baggrund inviterede han til mere innovation, iværksætteri og design – og han gav eksempler på virksomheder som f.eks. Odense Universitets Hospital, som sammen med en ekstern partner har udviklet besparende og bedre lys på operationsstuen.

 

Partnerskaber kræver visioner

Direktør for strategi og udvikling i NCC, Martin Manthorpe forklarede at partnerskaber kræver noget - nemlig vision. Visionen kunne være at samtlige offentlige bygninger er leverandører af energi i de 8 deltagende kommuner i Green Key – altså ikke mindre forbrugende, men
leverandører af energi.

Partnerskabets DNA er jo tillid – påpegede Martin Manthorpe og stillede spørgsmålet om tillid måske er en dansk specialitet? Han sluttede af med mulighederne i tillidsfulde partnerskaber: hvis det kan blive en etableret arbejdsform og kimen til en god forretning og måske endda begyndelsen til et dansk eksport-eventyr.

Hovedkontakter

Jesper Andersen
Pressekonsulent
Mobil:+45 41 70 44 91