cleargif_vizzit

Skandinaviens største savværk

NCC tager første spadestik til Skandinaviens største savværk i Norrköbing, Sverige.

NCC står for anlægsarbejdet til det, der bliver Skandinaviens største savværk. Det kommer til at ligge i Norrköbing, 160 kilometer syd for Stockholm.

NCC's arbejde består bl.a. i at sprænge 270.000 kubikmeter bjerg. I foråret gennemførtes prøvesprængninger, så arbejdet nu kan udføres på en sikker og miljømæssigt god måde.

– Det er store mængder bjerg og jord, som skal håndteres, og det gælder om at sikre, at hele kæden af arbejdsinstanser fungerer korrekt. Vi ser frem til at komme igang med arbejdet, siger Anders Gustafsson, projektchef i NCC Region Syd.

Arbejdet indebærer bl.a., at 50.000 kubikmeter jord og 200.000 kubikmeter ler skal transporteres væk fra pladsen. NCC skal desuden forberede installation af el, vand og afløb.

– Vi skal også anlægge 100.000 kvadratmeter asfalt og tilsvarende overflade med stenmel, siger Anders Gustafsson.

Det totale areal, som NCC skal bearbejde, er på 285.370 kvadratmeter. Projektet skal være klart i november 2010.

Når savværket er færdigt, vil det have en årlig kapacitet på 750.000 kubikmeter træ.

Hovedkontakter

Jesper Andersen
Pressekonsulent
Mobil:+45 41 70 44 91