De enkelte etager er indrettet fleksibelt, således at man senere let kan foretage ændringer i afdelingernes anvendelse. Det koster lidt mere i byggefasen, men betaler sig tilbage senere, hvor kostbare ombygninger kan undgås og driften ikke generes.
Høje miljømål
Der var sat høje miljømål for byggeriet (den Europæiske miljøstandard Green Building) – og de var nået. Og endelig er byggeriet gennemført i et tæt og åbent partnering samarbejde mellem bygherre, driftspersonale, rådgivere, entreprenører – simpelthen for at få alle kompetencerne ombord tidligt i processen. Så der kunne bygges mest muligt for pengene.
De 20.000 m2 har kostet 440 Mio. kr. – svenske vel at mærke. Og selvom det ofte er svært at sammenligne priser lande i mellem, er det imponerende.
Du kan se billeder fra studieturen ved at klikke på ikonet "Billeder" øverst.