Byudvikling kræver en række spidskompetencer og en solid organisation, der kan håndtere et langvarigt engagement. Kompleksiteten spænder fra udarbejdelse af helhedsplaner og skitseprojekter, til håndtering af kommune- og lokalplaner, udstykninger, eventuel forurening og oprydning og til endelig gennemførelse af planerne. Byudvikling indebærer indgåelse af strategiske partnerskaber og samarbejde med både investorer, myndigheder, grundejere og brugere.
NCC Property Development A/S har bl.a. udviklet Havnestad, Tuborg Nord i Hellerup, Teglholmen i Sydhavnen, Langelinie-området på Østerbro, Artillerivej Syd, Nobelparken i Århus og Ørestad Down Town.