En mønsterbyggeplads er, hvad Arbejdstilsynet (AT) betegner NCCs’ byggeplads i Ishøj, hvor Renovering netop nu fornyer facader.
Arbejdstilsynet viste NCC’s mønstereksempel på en dansk byggeplads frem for nordiske arbejdstilsyns-kollegaer på en konference for tilsynsførende.
AT, som flere gange var på byggepladsen ved almindelige tilsynsbesøg, roser især de fysiske rammer, planlægning, byggepladsstyring og den gode stemning.
AT beskriver i en email over for NCC, hvorfor Vildtbanegård udmærker sig set med deres briller:
»Ud over selve ulykkesforebyggelsesindsatsen lagde vi mærke til NCC’s indsats for at skabe trivsel og et bedre psykisk arbejdsmiljø. Vi finder det særligt interessant, hvordan man kan nedbringe ulykker, mindske tidspres og skabe et bedre flow ved at arbejde med kommunikation, samarbejde, synlig ledelse, respekt mellem fag og ledelsesniveauer mv. Og det var NCC’s erfaringer med disse tiltag, som vi syntes kunne være interessante at bringe videre til vores nordiske kollegaer.«
Hos NCC's renoveringsenhed var stoltheden fortæller projektleder Brians Hasfeldt:
«Jeg er selvfølgelig rigtig glad, for det viser jo, at vi har gjort det helt rigtige mht. arbejdsmiljø her på Vildtbanegård, og det er vi stolte af».
Du kan se en film om arbejdet på Vildtbanegård, hvor du kan få fornemmelsen af hvor stor en byggeplads, det er.