Nyheder

NCC er en af de førende bygge- og ejendomsudviklingsvirksomheder i Nordeuropa med en omsætning på 49,8 mia. danske kr. og 18.000 medarbejdere i 2015. Vi udvikler og bygger boliger, erhvervsejendomme, industribygninger og offentlige bygninger, veje og anlæg samt anden infrastruktur.


Invitation: Produktivitet i Bygningsrenovering

Byggebranchen sætter fokus på effektiviteten inden for renovering ved et fælles arrangement. Hvordan kan vi sammen skabe mere værdi, lidt hurtigere og med lidt færre ressourcer?

Deltag den 27. januar når klima,- energi,- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen og en række aktører i byggebranchen sætter hinanden stævne og debatterer fremtidens renoveringsprojekter. I løbet af eftermiddagen bliver der bl.a. sat fokus på emner som produktivitet, digitalisering, samarbejde og industrielle renoveringsløsninger.

Fra NCC vil du bl.a. kunne møde sektionschef fra Energirenovering, Erik Vibe Pedersen og direktør for Strategi og Forretningsudvikling, Martin Manthorpe.  

Kort om konferencen

Målet med eftermiddagen er med udgangspunkt i branchens egen ideer og forslag, at udarbejde en række konkrete anbefalinger til branchen og politikkerne om, hvordan produktiviteten i renovering kan øges, så vi og samfundet får råd til mere og bedre renovering.

Markedet for renovering er markant større end markedet for nybyggeri. Mens byggeaktiviteten for nybyggeri har været kraftigt faldende siden 2006 har renoveringsmarkedet været stabilt. Men krisen er ikke overstået. Hver dag bliver der prioriteret hårdt. Skal vi bygge nyt, renovere eller vente?

Men byggeriet kan ikke leve af ”at vente” og det kan samfundet heller ikke. Hvis vi sammen kan gøre det lidt bedre, lidt hurtigere og lidt billigere, så stiger produktiviteten og der kommer gang i investeringerne.

Konferencen sætter fokus på, hvordan vi i praksis kan øge effektiviteten i renoveringsprojekter ved hver dag at skabe lidt mere værdi, lidt hurtigere og med lidt færre ressourcer.

Arrangementet er åbent for alle med interesse for renoveringsmarkedet. Arrangementet er gratis.

 

Tilmelding

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her

 

Tid og sted:

Tirsdag den 27. januar 2015, kl. 12.30 - 16.30

Ingeniørhuset i København

Kalvebod Brygge 31-33

1780 København V