Nyheder

NCC er en af de førende bygge- og ejendomsudviklingsvirksomheder i Nordeuropa med en omsætning på 49,8 mia. danske kr. og 18.000 medarbejdere i 2015. Vi udvikler og bygger boliger, erhvervsejendomme, industribygninger og offentlige bygninger, veje og anlæg samt anden infrastruktur.


NCC støtter nødhjælpsindsats mod ebola

NCC har besluttet at donere en halv million svenske kroner til organisationen Læger Uden Grænser, der netop har åbnet et nyt ebola-center i Bo, Sierra Leone. Ebola spreder sig lige nu i de vestafrikanske lande i Sierra Leone, Guinea og Liberia.

Epidemien har allerede kostet alt for mange ofre. I de seks ebola-centre, som Læger Uden Grænser har i den vestafrikanske region, behandles mere end 4.500 patienter. I alt 981 er kommet sig og det får motivationen hos de lokale medarbejdere og udenlandske hjælpearbejdere til at stige.

- Der er mange, der yder et stort bidrag i kampen mod ebola og behovet er meget stor. I NCC mener vi, at det er vigtigt at hjælpe i denne nødsituation. Ebola er en tragedie for de berørte og deres familier. Udbrud af denne art truer udviklingen af økonomien og samfundet i disse lande, siger Peter Wågström, præsident og CEO for NCC.

Ebola er en såkaldt blødningsfeber med høj dødelighed. Virusset inficerer mennesker og dyr via blod og kropsvæsker. I dag er der stadig ingen tegn på, at spredningen vil stoppe. Men med vellykkede initiativer er det muligt at begrænse spredning og endda kurere de syge.

- Hvad vi oplever nu er noget helt nyt. Tidligere udbrud har været i lille målestok, men nu spreder sygdommen sig på en helt anden måde. Vi lærer hele tiden og bliver mere effektive, og derfor er der ingen standardsvar på noget, siger Katharina Ervanius, business manager for Læger Uden Grænser.

Hvad rækker pengene til?

  • 730 kroner er nok til 80 liter væske-udskiftning. Med det kan en patient behandles mod dehydrering i omkring 10 dage
  • 355 kroner en nok til et fuldstændigt beskyttelsesudstyr, som sundhedspersonale skal iføres ved behandling af ebola-patienter
  • 220 kroner er nok til en pakke, som kan fordeles blandt befolkningen indeholdende blandt andet beskyttelsesudstyr og klorinopløsning samt oplysninger om, hvordan man kan beskytte sig mod ebola

Hver beskyttelsesdragt bruges i en time. Iført dragten går sundhedspersonalet gennem en port ind til patienterne i teltet. Temperaturen i teltet er omkring 45-50 grader, hvilket betyder, at man kun kan klare at være der i op til en time. Straks når sygeplejeren kommer ud igen sprøjtes han/hun med klor og får hjælp til at tage dragten af. Derefter brændes dele af beskyttelsesudstyret.

- Man må forstå, at indsatsen for en times arbejde er meget ressourcekrævende - både økonomisk og personligt. Lige nu drager mange dygtige feltarbejdere til de ramte områder. Alle i vores organisation er engagerede og mange fra vores kontor er der eller på vej dertil. Der er også mange lokale, som gør et fantastisk stykke arbejde, siger Katharina Ervanius.