Nyheder

NCC er en af de førende bygge- og ejendomsudviklingsvirksomheder i Nordeuropa med en omsætning på 49,8 mia. danske kr. og 18.000 medarbejdere i 2015. Vi udvikler og bygger boliger, erhvervsejendomme, industribygninger og offentlige bygninger, veje og anlæg samt anden infrastruktur.


NCC går ind i kampen mod knappe ressourcer

Med et pop up-event i Gladsaxe Company House satte NCC knappe ressourcer og cirkulær økonomi på dagsordenen.

Kampen om verdens ressourcer tager til. Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, vi lever længere, men ressourcerne bliver ikke flere. Der er behov for, at vi gør op med den traditionelle køb- og smid væk-kultur og tænker produktion på nye måder. Derfor holdt NCC sammen med Danmarks grønne tænketank CONCITO onsdag den 2. marts et internt pop-up event i Gladsaxe Company House for at lære medarbejderne mere om cirkulær økonomi, og hvad det kommer til at betyde for NCC's forretning.

Peter Thorslund Mortensen er områdechef for Recycling i NCC Industry. Han er ansvarlig for flere recycling-pladser i Danmark i blandt andet Odense, og for flere nye pladser på vej i København og Århus. Her modtager NCC affald fra byggebranchen, behandler det, og lader det genopstå som nye produkter. Det er kernen i cirkulær økonomi.

”Affald skal ikke ses som noget, der skal smides ud. Derimod er affald en ressource, som kan genanvendes og eksempelvis bruges igen i et nybyggeri. Det er en vigtig pointe, for på sigt vil ressourcer ikke være uanede, og som virksomhed har vi en interesse i at have adgang til genanvendeligt materiale,” sagde han. 

Til eksempel pegede han på, at NCC’s fejebiler årligt indsamler mere end 45.000 tons fejeaffald fra Danmarks gader og stræder. I stedet for at smide det direkte til deponi, bliver det vasket og behandlet, og derefter brugt til nye formål. Ud af de 45.000 tons kan kun 200 tons fejeaffald ikke genanvendes.

Godt for bundlinjen og flere arbejdspladser
Det er der flere og flere som har fået øjnene op for. Ifølge Jarl Krausing, international chef i CONCITO er der mange penge og mange arbejdspladser at hente i en cirkulær økonomi.

”Politisk tales der om det store potentiale, der er i en cirkulær økonomi. Ved at udnytte sekundære materialer i form af affald kan man øge EU’s BNP med syv procent frem til 2035 og skabe mange hundreder tusinder jobs. Derfor er der også mange virksomheder som Ikea og Carlsberg, der rykker på den her dagsorden, fordi der er virkelig er meget at hente på bundlinjen,” forklarede Jarl Krausing.

Klar til fremtiden
I tråd med den tendens ser NCC cirkulær økonomi som et vigtigt strategisk indsatsområde. Vibeke Grupe Larsen siger:

”Der ligger for os og vores kunder et stort forretningsmæssigt potentiale i cirkulær økonomi. Det betyder, vi blandt andet skal skabe certificerede bygninger, der lever længere. Vores medarbejdere skal tænke materialer og genanvendelse ind allerede i projekteringen af vores projekter, og på byggepladserne skal vi blive gode til at reducere mængden af affald.”

Vil du vide mere om cirkulær økonomi, kan du følge med på Starnet og på vinterakademi.dk, hvor der løbende vil være artikler fra dette års vinterakademi, som bliver holdt i uge 10.