DrænStabil® og DrænAf®

Permeable belægninger, der selv dræner regnvandet væk, vinder indpas i anlæg og byggeri. Udviklingen foregår i tæt samarbejde mellem producenter, entreprenører og uddannelsesinstitutioner.

NCC Roads har gennem et par år arbejdet på udvikling af permeable belægninger. Det omfattende udviklingsarbejde begynder nu at bære frugt, og den første permeable parkeringsplads er nu etableret.

Dette er bl.a. parkeringspladsen ud for seniorcentret Lions Park Søllerød, det er et af de seneste anlægsprojekter, der anvender en såkaldt permeabel belægning, altså en belægning med høj vandgennemtrængelighed, der aftager vandet og lader det sive langsomt ned i undergrunden.

Derfor har kommunen ikke udsigt til overbelastede kloakker ved ældrecenteret, og beboerne ikke udsigt til blankt vand på parkeringspladsen. Heller ikke under kraftige regnskyl for den permeable belægning optager regnvandet og dræner det langsomt ud i jorden, stort set uden om kloaksystemet.

Permeable = vandgennemtrængelig
En permeabel belægning er bygget op nedefra af DrænStabil® fra NCC Roads, som er et bærelag med de egenskaber, vi kender fra traditionelle produkter. Men til forskel fra traditionelle bærelag har DrænStabil® porrevolumen, der kan optage store mængder vand meget hurtigt, på samme måde som man kender det fra en faskine. DrænStabil® er sammensat, så drænevnen ikke påvirker bæreevnen betydeligt.

Over det stabile bærelag ligger afretningslaget DrænAf, der kan transportere vand uden at miste sin bæreevne.

Øverst ligger f.eks. Perma-Drain, en specialudviklet flise fra IBF Betonvarer, der leder vandet ned gennem store fuger, der er fyldt med det vandtransporterende DrænAf. Perma-Drain er konstrueret, så den færdige belægning kan have store fuger uden at gå på kompromis med stabiliteten. Der findes tre typer permeable sten med forskellige funktionelle og æstetiske egenskaber.

Selv skybrud drænes væk
DrænStabil® har en porrevolumen på 30% og kan derfor aftage endog meget store mængder vand. Et eksempel:

Et ekstremt regnskyl på 190l/s/ha på ti minutter, hvilket er en såkaldt femårshændelse, giver 11,4 mm vand i løbet af ti minutter. Denne mængde vand vil blot fylde porrerne i DrænStabil® i 3,8 centimeters højde (11,4/10*100/30 = 3,8). Og så er der ikke engang taget højde for, at vandet når at blive drænet videre ud i jorden i løbet af de ti minutter.

Under det famøse skybrud i København i 2011 var det kun i ganske korte intervaller, at der kom lige så meget vand som i regneeksemplet ovenfor.

Kommune med udenlandske erfaringer
Det er Rudersdal Kommune, der står bag projektet og kunne se mulighederne i permeable belægninger. Ingeniør Michael Kristensen har selv erfaring med selvdrænende belægninger fra sin tid som chef for et større entreprenørselskab i USA, og har derfor været med at bære projektet gennem projekterings- og anlægsfasen.

”Jeg ved fra USA, at permeable belægninger er et godt våben i kampen mod regnvandet. Rudersdal Kommune vil gerne være pioner og bakke op om nye initiativer og projekter, der kan blive til gavn for os alle på længere sigt,” siger ingeniør Michael Kristensen fra Rudersdal Kommune.

Overrasket brolægger
Det 500 m2 store parkeringsområde ved seniorcenteret i Nærum er udført af Enemærke & Petersen A/S, LMB Brolægger & Entreprenør og Dianalund Maskinfabrik, som ikke havde arbejdet med permeable belægninger før og fik sig en overraskelse.

”Det regnede en del, mens vi arbejdede med pladsen, så vi oplevede effekten med det samme. Almindeligt stabilgrus bliver bare til en pladderbutik, som vi ikke kan arbejde med i regnvejr. Men det nye DrænStabil kunne vi uden problemer jævne ud og rette af, selvom det stod ned. Det dræner vandet ufatteligt hurtigt,” siger brolægger Lars Nelausen, der har mere end 20 års erfaring.

Pladsen blev lagt i løbet af to regnvejrsdage, hvor det ikke havde været muligt at lægge en plads med traditionel stabilgrus.

”Vi kan godt lide at eksperimentere og prøve nye produkter. Jeg var spændt på, hvad det var for et produkt, og er blevet meget positivt overrasket. Det er et dejligt produkt at arbejde med. Det fungerer 100%, og dræner vandet ufatteligt hurtigt,” siger Lars Nelausen fra LMB Brolægger & Entreprenør.

Populært i udlandet
I Holland og Tyskland har man brugt permeable belægninger i cirka 10 år, især på store parkeringspladser ved indkøbscentre, sportshaller og større virksomheder. I både Holland og Tyskland giver myndighederne desuden økonomisk kompensation ved etablering af permeable belægninger.