Processen for en god el-entreprise

Vores arbejde starter ikke på byggepladsen, det starter i produktionsforberedelsen.

Vi gennemgår projektet – dets indhold, funktionerne og processen for udførelse. Når vi har afkodet projektet og forstået dets intentioner, gennemgår og udfordrer vi projektet og dets løsninger. Er de foreslåede løsninger nu også dem, der giver bygherren det bedste projekt og løser opgaven bedst muligt? Vi kalder det at frigive projektets indre værdier. Formålet er at sikre, at vi lever op til den aftalte kvalitet. At det ikke bare er noget, vi siger, viser de to priser, vi fik, da DR-byen blev bygget. Vi vandt her både firma- og sjakprisen, selvom vi bare udgjorde en lille del af de flere tusinde, der arbejdede på byggeriet.

Vores arbejdsmetode omfatter både:

  • Vi gennemgår løsningerne
  • Vi kommer med forslag til udførelsen
  • Vi sikrer idriftsættelsen

Vi har særligt fokus på idriftsættelsen, fordi bygninger i dag er mere og mere digitaliserede. Vi tester, når vi er 85 % færdige med installationsentreprisen, og den udføres af et specialiseret testteam. Ved at udskille testen i en særskilt proces sikrer vi, at intet er overladt til tilfældighederne, og at alle vores installationer og anlæg fungerer optimalt og i forhold til funktionsbeskrivelsen. Funktionsbeskrivelsen, når vi afleverer.