Faldunderlagsgrus til legepladser

Med faldunderlagsgrus fra NCC er du sikker på at få et underlag til legepladsen, der overholder kravene. Vi har et landsdækkende net af salgssteder for sandprodukter godkendt af Legepladskontrollen (Dancert).

TESTET OG GODKENDT

NCC Roads´ faldunderlagsgrus er testet og overholder de krav, der er fastsat i DS/EN 1177 – standarden for stødabsorberende legepladsunderlag, hvor tolerance-værdien for den kritiske faldhøjde er angivet til 1.000 HIC. NCC Roads´ faldunderlagsgrus er vasket og fri for ler og sandpartikler, og er derfor velegnet som faldunderlagsgrus.

UDLÆGNING OG VEDLIGEHOLDELSE iflg. DS/EN177

Faldgruset udlægges i forskellig lagtykkelse afhængig af faldhøjden. Lagtykkelsen kan ses på certifikatet fra Teknologisk Institut, som kan rekvireres fra afdelingerne. Kravene til det stødabsorberende område er forskelligt for de enkelte legeredskaber (se DS/EN 1176).

Daglig vedligeholdelse: Visuel kontrol, samt fjerne blade og andre urenheder, og kontrollere at faldunderlaget fortsat har den korrekte tykkelse.
Vigtigste redskaber til vedligeholdelse: Kultivator, rive og skovl.

Faldunderlagsgruset skal med jævne mellemrum efterses, efterfyldes og nedslidt materiale udskiftes med nyt. (Husk altid samme materiale). Særligt udsatte steder skal ofte kultiveres for at løsne faldunderlaget, så det ikke bliver sammenkittet til en fast masse.

Husk drænhuller og afløb under faldunderlaget skal holdes frit.

Det er brugerens ansvar (iht. DS/EN 1176-7) at have en vedligeholdelsesplan for regelmæssige eftersyn.