NCC Nordic Workplace Study

I efteråret 2015 gennemførte NCC en nordisk ’arbejdsplads-analyse’. Analysen, NCC Workplace Study, tager temperaturen på stress, trivsel, kreativitet og arbejdsglæde i Norden. Der spørges blandt andet ind til, hvordan man ser på sin arbejdsplads, hvordan man har det på jobbet, og hvordan man godt kunne tænke sig, at det skal være fremadrettet. 

Studiet tager afsæt i arbejdssituationen for videnarbejdere, og er gennemført blandt 4.000 respondenter i Danmark, Norge Sverige Finland. 

Studiet afspejler også et arbejdsmarked for videnarbejdere, hvor op mod halvdelen af arbejdstiden ikke nødvendigvis foregår bag skrivebordet.

Analysefirmaet United Minds gennemførte studiet på vegne af NCC i efteråret 2015.

Studiet afslører tre væsentlige indsigter:

  1. Stress er blevet et accepteret vilkår i dagens arbejdsliv
  2. Samvær med kollegerne er afgørende for innovation
  3. At blive væk fra kontoret er ikke opskriften på et godt arbejdsliv

Infografik: 91 % har det godt

Stress og trivsel

Analysen viser som nævnt, at stress og overarbejde er blevet et accepteret arbejdsvilkår i Norden: Selvom mere end halvdelen oplever arbejdsrelateret stress hver uge, svarer 90 % at de har det godt med deres arbejde.

Af analysen fremgår det bl.a. også, at:

  • 7 ud af 10 (72 %) har det sjovt på jobbet hver dag
  • 6 ud af 10 (61 %) er stressede på jobbet, svenskerne er mest stressede (68 %), danskerne mindst (51 %)
  • Næsten halvdelen arbejder over hver uge (46 %)

17 % sygemeldt pga. stress

Innovation og kreativitet

Lidt over halvdelen (54 %) får de fleste jobrelatere ideer i samtale med kolleger

Tendensen med at lade folk arbejde hjemmefra risikerer altså at ske på bekostning af kreativiteten.

Til gengæld mener 7 ud af 10 (73 %)  ikke, at deres arbejdsplads er indrettet til at understøtte kommunikation og kreative møder.

Her er et eksempel på en vigtig indsigt, når NCC f.eks. skal hjælpe kunderne med at designe den bedst mulige, fremtidige arbejdsplads. Respondenterne peger tydeligt på et behov for at arbejdspladsen understøtter kommunikation, kreative møder og fleksible arbejdsformer. 

Undersøgelsen viser også på, at langt de fleste ikke føler noget større behov for at arbejde hjemmefra for at kunne koncentrere sig.

Måske en overraskende melding, men også en væsentlig indsigt, når kunderne skal rådgives bedst muligt.

Infografik: Sådan opstår jobrelaterede idéer

Vil du vide mere?

Her på siden kan du læse om nogle af de indsigter, vi har fået gennem vores Workplace Study. 

Er du interesseret i at høre mere om NCC´s Workplace Study, og hvilken betydning det kan have for din virksomheds måde at indrette sig på, er du meget velkommen til at kontakte os.

Fakta om NCC´s Workplace Study

Arbejdspladsanalysen er gennemført i efteråret 2015.  Der er indsamlet data gennem 4.044 kvantitative interviews, gennemført i de fire Nordiske lande. Respondenterne fordeler sig ligeligt i de fire lande.

Respondenterne, som er i alderen 18-65 år, er enten ansatte eller selvstændige og fordelingen mellem mænd og kvinder er 50/50.

Analysen beskæftiger sig med arbejdspladsen ud fra tre, overordnede temaer:

  • Kreativitet
  • Stress
  • Det fysiske arbejdsmiljø