Kvalitetssikring

Det er vigtigt at sikre sig tilstrækkelig dokumentation for hele processen, både før, under og efter arbejdet.

Ramning og vibrering af pæle og spuns resulterer oftest i vibrationer til nabobygninger. Derfor er det ekstremt vigtig at følge disse vibrationer, således at man ikke forårsager unødvendige skader på nabobygningerne. Dette sikres ved opsætning af vibrationsmålere på udvalgte steder. Hercules Fundering råder over et større antal moderne vibrationsmålere med både visuelle og sms-alarmer, som sikrer hensyntagen til alle nærområder.

Hos Hercules Fundering arbejder vi altid med en stor grad af egenkontrol og grundig dokumentation af kvaliteten, hvilket vores relevante certificeringer vidner om.

Gennem NCC Danmark A/S er Hercules Fundering certificeret til:

  • ISO 9001:2008 Kvalitetsstyring
  • ISO 14001:2004 Miljø
  • OHSAS 18001:2008 / BEK 87:2005 Arbejdsmiljø


Hercules Fundering tilbyder desuden landmåler til afsætning og indmåling af opgaver. Hvis det ønskes, afleveres indmåling både i AutoCAD- og skemaformat.

Har du brug for et uforpligtende tilbud, rådgivning eller har andre spørgsmål vedrørende design og dimensionering, er du mere end velkommen til at kontakte os: Christian Ebling, +45 91 37 39 46