Se vores projekter

Du møder NCC hver dag. Direkte og indirekte. Det sker i kraft af vores mange projekter inden for boliger, erhverv, butikker og industri. Vi står også bag mange offentlige bygninger, og vi udvider og vedligeholder vejnettet og den usynlige, men vitale infrastruktur til spildevand og til vand- og varme-forsyning.


Bispebjerg Bakke

Skulpturelt boligbyggeri

Bispebjerg Bakke er et spændende byggeri, der består af 135 udlejningsboliger. Projektet er fremkommet ved et partneringsamarbejde mellem bygherre, kunstner, arkitekter, ingeniør og entreprenør.

Byggeriet er en skulptur som fremviser hvordan kunst, arkitektur og håndværk i samarbejdets ånd opnår særlige spændende løsninger. Boligerne er unikke og indretningen af dem gør, at beboerne bliver udfordret i, hvad der er normalt og nødvendigt.

Udførelsesteknisk er projektet også unikt. Der er anvendt nye og tidligere uprøvede løsninger for at få den specielle bygning. Ingeniører og entreprenører har også skulle være kreative for at finde de helt rigtige løsninger.

NCC opnåede den specielle ære at vinde årets arbejdsmiljøpris på dette projekt. Et af kriterierne var den specielle måde hvorpå samarbejdet med håndværkerne blev tilrettelagt.