Se vores projekter

Du møder NCC hver dag. Direkte og indirekte. Det sker i kraft af vores mange projekter inden for boliger, erhverv, butikker og industri. Vi står også bag mange offentlige bygninger, og vi udvider og vedligeholder vejnettet og den usynlige, men vitale infrastruktur til spildevand og til vand- og varme-forsyning.


Københavns Lufthavne A/S

Renovering og ombygning af Terminal 2 samt renovering af Tax-Free shoppen og etablering af nye butikker i Finger a og C.

Projektet omfatter 1.400 ekstra m² til passagererne, 12 nye check-in pulte. Udgravning/udbygning for nyt bagagebånd, nye store glaspartier, bredere indgangsdøre og karruseldøre og forøgelse af loftshøjden i det nye samt eksisterende terminalområde. Nye butikker – Danske Bank, Global Blue, en afdeling af Lagkagehuset og et helt nyt 7-ELEVEN koncept. Renovering af Tax-Free shoppen og etablering af nye butikker i Finger A og C. Gennemgribende renovering af hele den tekniske del – herunder etablering af nyt ventilationsanlæg.

Projektet er gennemført sideløbende med fastholdelse af driften i korridoren.

Projektet er gennemført i partnering i tæt koordinering med lufthavnens kommercielle enheder, brugere, drift og security.

FAKTA

  • Bygherre: Københavns Lufthavne A/S
  • Bruger: Københavns Lufthavne A/S:
  • Arkitekt: Holm & Grut A/S
  • Ingeniør: ISC Rådgivende Ingeniører A/S
  • Entreprenør: NCC Construction Danmark A/S
  • Entrepriseform: Hovedentreprise 
  • Samarbejdsform: Partnering
  • Opgavetype: Renovering og ombygning
  • Byggesum: 80 mio. kr.
  • Omfang: 5.000 m2 – 6.000 m2 er berørt af ombygningen
  • Byggeperiode: September 2012 - maj 2013
  • Adresse: Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup