Skandinaviens vedligeholdelsesgæld: en rapport

Det skandinaviske vejnet er forringet over mange år, og vedligeholdelsesgælden fortsætter med at vokse. På baggrund af vores viden og ekspertise har NCC udgivet en rapport, som har til formål at beskrive de tiltag, der er nødvendige.

De skandinaviske vejes tilstand

Det skandinaviske vejnet er afgørende for, at vores samfund kan fungere. På trods heraf har de skandinaviske lande forsømt at vedligeholde deres infrastruktur over mange år, og den akkumulerede vedligeholdelsesgæld i Skandinavien er på ca. 7,8 mia. euro – et beløb, der kan være steget til det dobbelte i 2045, hvis ikke der gøres noget.

Samtidig betyder den igangværende klimakrise, at det er afgørende at reducere klimapåvirkningen fra produktion af vejmaterialer som asfalt. I øjeblikket udgør udledningerne fra asfalt ca. 0,7 procent af Skandinaviens samlede CO2-udledninger, eller hvad der cirka svarer til de samlede årlige udledninger fra indbyggerne i byerne Roskilde, Ålesund og Helsingborg. De skandinaviske lande skal finde en balance mellem at øge asfaltproduktionen til vedligeholdelse for at håndtere de dårlige vejforhold og samtidig minimere de asfaltrelaterede udledninger.

Vores ekspertise

NCC har længe været med til at anlægge det skandinaviske vejnet, og vi har den ekspertise og viden der skal til for at samarbejde med kommuner, regioner og vejmyndigheder. Vores erfaring med at arbejde med store og komplekse projekter kombineret med en stærk og lokal tilstedeværelse på tværs af Skandinavien betyder, at vi ved, hvordan vi udnytter fordelene ved at være en stor bygge- og anlægsvirksomhed på regionalt plan.

Otte anbefalinger

Med vores rapport giver vi otte anbefalinger til, hvordan vi kan håndtere og reducere den skandinaviske vedligeholdelsesgæld, samtidig med at vi reducerer asfaltens klimapåvirkning med op til 50 procent inden 2045. Blandt andet skal der sættes flere penge af til vedligeholdet. Både vejmyndigheder og kommuner skal stille klare og strenge klimakrav i udbud. Bonus-systemer bør indføres i Danmark og Sverige. Specifikt for Danmark bør anlægsloftet reformeres, så det er mere i tråd med de danske klimamål.